Archive for oktober, 2008

Du kan noget Google ikke kan

fredag, oktober 24th, 2008

Ved UX Intensive, et arrangement afholdt af Adaptive Path i København, hørte jeg en interessant pointe, som ændrede min opfattelse af nogle ting. Lad mig starte et andet sted. Se, Steve Krug, der jo nærmest er blevet berømt for at skrive bogen “Don’t make me think”, har beskrevet sin ‘Trunk test’, en simpel test der sikrer at udvalgte informations-arkitektur-elementer er til stede i et hjemmeside-design. I bogen, og i testen, anbefaler han at der skal være et enkelt, overordnet søgefelt, der altid bør sidde i øverste (højre) del af hver side. Så man altid kan finde søgefeltet og skifte strategi fra navigation til søgning. Udemærket pointe. Et problem med søgninger er dog at de ofte fungerer skidt. Af flere grunde. Enten er den motor der driver søgningen ikke god nok, eller den er ikke konfigureret ordentligt. En anden mulighed er at indolholdet ikke er meta-beskrevet godt nok, sådan at søgemaskinen reelt ikke kan finde indholdet.

Men en mere interessant ændring, siden Krug skrev sin bog, er også at mange brugere har vænnet sig til at bruge (primært) Google til deres generelle søgninger. At man altså vender sig mod Google, i stedet for at bruge den integrerede søgning. Nogle steder bruger folk en integreret Google søgning, så det kan måske opfattes som en mellemvare.

Uanset, så efterlader det en integrerede søgning i et dilemma. Nemlig at den ikke er ligeså god som Google og derfor opleves som dårlig eller utilstrækkelig. Men det betyder også at det måske er tid til at se på den integrerede søgning i et andet lys. Efterhånden som informationsarkitekter, webmastere og lignende informationsmedarbejdere der skriver til en hjemmeside, bliver dygtigere til at arbejde med information som produkter – altså lærer at lave meta-information, styrede vokabularier og lignende systematisk håndterering af information – så opstår der også nye muligheder for den integrerede søgning.

Den bliver nemlig specialiseret, noget Google søgningen ikke er – tværtimod. Den specialiserede, domænespecifikke, tilpassede, avancerede og altså også integrerede søgning, er unik for det enkelte website. Derfor bør den også håndteres på den måde – og ikke som et ekstra Google-felt der giver søgning på hvad-som-helst. Den er netop ikke søgning på hvad-som-helst.

Derfor opstår der gammelkendte begreber som facetteret-søgning, som er en slags hierarkisk taxonomi, med flere sidestillede startpunkter – nemlig facetter – som giver en styret indgang til siden informationer. Det kunne også være den gammelkendte “avancerede” søgning, med mulighed for at søge i bestemte emne-grupper eller andre opdelinger.

Så det var den pointe jeg fik præsenteret, ved det ellers lidt ligegyldige arrangemente fra Adaptive Path. Ligegyldigt – i hvert fald den dag med informationsarkitektur – fordi det igen bare var en gennemgang af noget vi kan læse i en bog. Men det tyder nok på at denne fagområde stadig er lidt nyt for mange i web-branchen og at det indeholder en dybde, der langsomt lukker op for nye erkendelser og nye muligheder, så har en styrke mange endnu ikke har fået opdaget.

Men brugerne opdager det. De opdager at Google kan bedre, nu skal vi så lære dem at vi kan noget Google ikke kan.

Ol-urt

Designprincipper

mandag, oktober 13th, 2008

Like love, great design requires no explanation.

Sådan afslutter Microsoft deres mission statement på siden www.microsoft.com/design. En flot men ikke så særligt overskueligt afsnit, hvor det er sævrt at finde helt konkrete beskrivelser af hvad Microsoft gør eller vil.

This is easier said than done.

-Siger Microsoft om hvordan de vil skabe magi og ånd i deres produkter. Ja, det skal nok passe, men I kunne da godt prøve.

I den modsatte ende af skalaen (jeg kommer nok med en skala længere nede i teksten), kan man placere IBM’s beskrivelse af deres designprincipper, som nærmest er nogle heuristikker. De kunne være taget fra en almindelig interface-designbog og har slet ikke det samme højtidelige præg som Googles (se tidligere indlæg), selvom der er en del overlap. Faktisk har IBM lagt hele deres deres beskrivelse af User-centered design på nettet, sådan at beskrivelsen både kan bruges som intern vejledning og som indsigt (læs: Reklame) til omverdenen.

Ok, der er forskel på designprincipper og så på beskrivelser af bruger-centreret design – og så alligevel, nu om dage vil mange gerne sætte lighedstegn mellem de to.

På samme måde som SAP – så fik vi også lige rundet de tre største software-virksomheder i verden. Ikke ikke et dumt sted at starte.  For øvrigt har jeg tidligere skrevet om usability-kriterier og glædeligt er det da også at SAP beskriver deres UDC-proces med:

UCD results in more usable and satisfying systems, making SAP software more effective, efficient, easy to learn, pleasant to use, and predictable

Så kan man til gengæld også høre, at usability-folket i SAP måske også selv kæmper med ledelsens erkendelse eller prioritering af usability:

 - in essence, a high-quality user experience, contributing to high-quality products, and ultimately, more sales, market share, and revenue for SAP.

Man kan bemærke at virksomhedens navn indgår hos SAP, ligesom den gør hos Google, mens IBM’s meget omfattende beskrivelser af design, slet ikke indeholder noget med IBM eller “IBM vil”. (Rettelse: Det gør der faktisk, få steder og det er faktisk spændende, men stadig alt for lidt). Spørgsmålet er om det er implicit eller netop understreger at, det mest er tale om formålserklæringer. På den anden side, hvorfor skrive det, hvis det ikke er noget man selv mener er “rigtigste”.

De fleste virksomheder – særligt når de laver software (ikke-web), tåler faktisk ikke at man graver for meget i hvornår design-principper og UCD-processert reelt er afgørende for prioritering af ressourcer i udviklingsprocessen. I de fleste virksomheder er det andre faktorer der sætter dagsordenen, men det er jo heller ikke usabilityfolk der sidder i alle ledelseslagene.

Uanset, så er der masser af inspiration at hente. Ingen undskyldning her for ikke at have sine egne usability-kriterier, sine egne design-principper og mission statement i den organisation man arbejder i. Man kan sådan set bare låne IBM’s eller SAP’s. De bliver ikke meget bedre. Problemet er mere at implementeret dem. Det er jo også derfor de ligger online for alle at læse. De er ikke noget i sig selv. De skal operationaliseres. Samme banale erfaring gør sig gældende når jeg underviser i usability. Fortæl os ikke hvad en kortsortering er – vis og det og lad os prøve det – det er grundlæggende tilbagemeldingen.

Her får jeg lyst til at skrive om Usability Maturity Model – som netop kigger på hvad “best practice” eller bedste praksis, er. Et godt udtryk, fordi der deri ligger, at det ikke handler om hvad man vil, men hvad man gør.

Den må vi vende tilbage til – den er god at spille spørgsmål med.

Olhe

Google’s Usability Varefakta

tirsdag, oktober 7th, 2008

I relation til mine tidligere poster om usability-kriterier, glæder det mig at opdage at Google har lavet disse Google User Experience aspirations: http://www.google.com/intl/en/corporate/ux.html

Der er flere grunde til at det er interessant: For det første er det helt rigtigt at Google sådan officielt definerer user experience, så alle kan se det (andre har nok gjort det før dem, men alligevel). Det sender signaler af flere slags, især til omverdenen, men reelt også indadtil. Et signal der siger: Kære medarbejdere, det her er hvad vi står for. Og siger: Kære omverden, det her er hvad I kan forvente. Og i særlig grad siger: Kære konkurrenter, det her er vores udgangspunkt, det er her vi vil være bedst.

Min holdning er at alle virksomheder på samme måde burde fremsætte sådanne aspirationer, sådan at medarbejdere, ledelse og konkurrenter kan se hvad niveauet er. Ligesom HR-afdelingen typisk har travlt med at lave værdier for medarbejderne, så er det her noget lignende for user experience.

Jeg har tidligere præsenteret forskellige usability-kriterier: Let at lære, fejltolerant, effektivt osv, som jeg mener kan danne udgangspunkt for en usability målsætning for en organisation.

Google laver også kriterier, når de siger at de vil lave:

[ designs that are useful, fast, simple, engaging, innovative, universal, profitable, beautiful, trustworthy, and personable. ]

De enkelte kriterier bliver så uddybet, med en overskrift (Fast = Every millisecond counts – hvilket nærmest er målbart), og en beskrivende tekst. Som en heuristik kunne man sige.
Man kan ikke direkte aflæse hvordan Google sikrer at disse målsætninger opretholdes, selvom de kommer med anvisninger som: “Our products ask for feedback, and Google acts on that feedback.”

Vi ved ikke hvordan og hvor meget, men vi kan håbe at Google har styr på det. Hvis man selv laver sådanne kriterier, så anbefaler jeg trods alt at man gør det færdigt og klistrer nogle processer, metoder og ressourcer på. Ellers er det bare varmt luft – hvilket det godt kan være fra Google’s side.

Der udover har Google deres 10 Things filosofi, der starter med:

Ten things Google has found to be true:
1. Focus on the user and all else will follow.

Det lækre er, at det er noget de siger er baseret på erfaring. Det er da glædeligt.

Det inspirerer mig – om ikke andet. Jeg vil begynde at lede efter andre virksomheders kriterier, det ikke noget jeg har gjort før, men mon ikke det også findes for andre store virksomheder. Det kan være der kan siges noget generelt her…

OLe