For dem der har den interesse, så lad mig kort introducere året 2009, set fra min stol:
1) Ny dansk bog om usability testmetoder. Ja, jeg har selv skrevet den (sammen med Ian). Den udkommer lørdag den 7. februar 2009. Jeg glæder mig naturligvis meget til at se den og opleve hvilken modtagelse den får. Men hvorfor (endnu) en bog om usability testmetoder?
Den danske sprog: Før det første er det altid godt med bøger på dansk. Uanset hvad du/man/jeg mener om sine engelsk-kunskaber, så vil bare en let granskning afsløre, at vi stadig fatter langt mere på dansk, end vi gør på engelsk. Og denne bogs grundpræmis er forståelighed. At forstå hvorfor man bør arbejde seriøst med usability og at forstå hvordan man kan komme igang med det. Undskyldningen med, at man ikke forstod teksten, gælder i hvertfald ikke denne gang…
Alle ‘de andre’ IT-mennesker: Jeg har også skrevet på denne bog, for at give en større gruppe mennekser, adgang til en jordnær forståelse af usability-testmetoder. Hvis man ikke har studeret emnet eller har erfaringer med det, så er det altid en hjælp at finde en mindre, let-tilgængelig, praksisorienteret metodebog. Det kan jeg allerede nu se, på de tilbagemeldinger vi har fået. Vi har da skævet til “Don’t Make Me Think”, fordi den netop har ramt så bredt og taler til så stor en målgruppe (selvom vi ikke havde råd til farver eller lignende tricks). Jeg glæder mig meget til at se hvordan bogen bliver modtaget hos studerende (inkl. “mine egne” på ITU) og dem ude i marken (dig?).
Usability til folket: I min optik er det stadigt vigtigt, at give så mange IT-mennesker som muligt, adgang til at arbejde med usability i deres projekt, uden at de skal være eksperter, have uendelige ressourcer og have management buy-in. There must be another way. Det skal også komme nedefra. Du kan selv starte, det er ikke så svært. Det har også været en grund til at skrive bogen, eller rettere, det har været et behov eller en målgruppe, jeg meget bevidst har gået efter. Året vil vise om det slår til.
2) Nyt semester på IT-Universitetet. Hvis du ikke ved det, så underviser jeg i usability på IT-Universitetet. Den opgave giver løbende hovedbrud, for hvordan præsenterer jeg bedst emnet, eksemplerne, udfordringerne og glæden ved usability til disse, mine proselytter?
Denne blog er faktisk resultatet af det hovedbrud. Jeg vil gerne diskutere emner, men nogengange må jeg blot skrive til mig selv, og så håbe at nogen læser mine tanker og selv tænker videre over disse ting. Eksempel på udfordring for hjerne i 2009:
Heuristisk evaluering: Hvordan kan jeg give de studerende en indgang til at lave en ekspertvurdering af et website (de skal kunne det til eksamen). Metodens ophav, den heuristiske inspektion, er fra starten af 90′erne. Metodens effektivitet diskuteres stadigt i lærde kredse, men min interesse går faktisk mere på det praktiske. Hvordan skitserer jeg en god fremgangsmåde for en evaluering af en hjemmeside. Heuristisk evaluering synes stadig at være enormt udbredt, men der er problemer i farvandet…
Det kommer jeg til at skrive om her. Indtil videre kigger jeg på noget der hedder HE++, som er Nielen heuristikker med nogle tilføjelser, samt en etablering af nogle fokusområder som man ligesom spørger med. Efter min mening en god start. Kunsten er ikke at finde steder hvor der gode råd om webdesign eller usability, udfordringen er at finde et fundament man kan bygge videre på. Et sted at starte, en grund-kvalitet, som man kan forfine. HE er ok, men langt fra godt nok. Der står alt for meget mellem linjerne, men det er svært for de fleste at finde noget bedre og ligeså veletableret alternativ (i det mindste et som ikke bare tager udgangspunkt i HE).
3) Nye skriveprojekter. Jeg pusler med grundlaget for en ny bog. Ikke at jeg skal skrive den nu eller skal skrive den alene, men mere at den mangler derude (du må gerne skrive den!). Det handler om integration af usability i projekter og organisationer. Man kan tage udgangspunkt i Usability Maturity Model (UMM, også kaldet Human Centredness Scale). Fantastisk dokument, som desværre også er lidt bedaget. Her beskrives nogle modensheds-trin, som en organisation kan leve op til. Pointen for mig er, at alt for mange virksomheder, særligt indenfor softwareudviling, slet ikke forstår og udnytter, potentialet ved at arbejde systematisk med usability (eller UX). Jeg oplever ,at det er projektledere og ledere generelt der er gatekeepere (måske også arkitekter og analytikere). Derfor skal de (strengt taget) belæres, eller måske rettere, informeres. Det er ikke nok med cost-justifying eller ROI – det handler også om at forstå, hvordan arbejdet med usability (altså hele den iterative spiral, brugerfeedback, analyse, design, osv.) på en ufarlig og fordelagtig måde, kan indgå i bestående eller forbedrede arbejdsgange i organisationen. Vi andre ved godt hvordan, nu skal vi have lært dem opad i hierarkiet, hvorfor – så de kan komme tilbage til os og forlange det 
4) På den helte personlige lærefront, så arbejder jeg på at forbedre min viden om kognitiv psykologi, mest fordi jeg har huller i min (pun intended). Det er enormt spændende, det der foregår inde i hovedet, ligesom det på mange måder er grundlaget for hele arbejdet med usability. Er man til human-computer-interaction, så har man jo ligesom 3 emner man bør dykke ned i. Enkelt’ ik? (for dem der har fulgt den diskussion, så er det mit tidlige svar på, hvad man skal bruge definitioner til sådan operationelt).
Med ønske om et godt usability (eller hvad du nu kalder det) år for dig.
Husk, hvis du nåede hertil, at vi holder reception for bogen i Arnold Busck ved rundetårn, lørdag den 7. februar, kl 12-14. Bogen sælges billigere i det tidsrum ofr forlaget giver en kop kaffe til de første. Vi skulle gerne sælge en 5-6.000 bøger den dag
Velmødt – Mølædt – www.usabilitybog.dk
O:G
