I ACM’s blad Interactions har Donald Norman som altid nogle fornuftige tanker. Han skriver at i stedet for at fortælle brugerne hvordan de skal gøre, så skal man designe systemer til at tilpasse sig mennesket og være tolerant overfor mennesket handlinger (Compliant and tolerant). Det er en fin lille artikel, men konkrete eksempler.
Men det der i artiklen gav mig mest tænkegods, var den her:
The problem with the communicative approach is that it puts the battle between people and technology into technology’s territory.
Hvilket er meget godt i tråd med min fortidenværende holdning til usability: Hvorfor er det, at selvom vi er så sikre på at UX/usability er en god forretning, giver kroner på bundlinjen og er “dogs bullocks” – at det stadig er ukendt land for så mange projekter, så mange projektdeltagere og for udviklingsprocesser i mange organisationer.
Ja, Norman fortæller mig at det nok er fordi vi er på de andres territorie, hvilket jeg tror er forklaringen langt hen ad vejen.
Et tilsvarende bud kan være, at man ofte griber problemet forkert an. Den tilgang understøttes i en spændende bog jeg gerne vil anbefale, den hedder Selling Usability, med den besnærende undertitel: User Experience Infiltrations Tactics. Say no more…
Den kan kun købes på Amazon i USA indtil videre, men den er ikke så dyr og jeg lover at den er underholdende og ganske anderledes.
Der findes også en podcast, med et interview med forfatteren (#46), start med det, han forklarer det sådan set rimeligt enkelt.
Når jeg er færdig med at læse den, kan jeg ikke afvise at der kommer lidt ord om det, her på bloggen.
Opdatering – nu har jeg læst bogen. Overordnet oplever jeg den lidt som en skuffelse. Den har et par gode pointer, ikke noget banebrydende nyt, men godt at huske på:
- Du skal alliere dig med de rigtige mennesker
- Du skal lære at tale deres sprog
- Du skal få dem til at tale din sag
- Du skal lære at afsende, så modtageren forstår dig og dit budskab.
Ok, det forklares lidt mere udførligt i forhold til fagområdet, men generelt er det pointen. Desværre bliver den gentaget på 117 måder, med forskellige perspektiver, men altså stadig gentaget. I en sådan grad at jeg kun gad læse den første halvdel, så blev jeg for træt, af følelsen af at have læst noget tilsvarende før (3 sider før).
Min konklusion: En bog med et rigtigt budskab, skrevet lidt forkert. Der mangler flere eksempler, der er for mange gentagelser og der måske generelt for lidt at sige, til at udgøre en hel bog. Den overordnede pointe er god, superrelevant og meget i efter mit hovede for tiden – bogen er bare ikke god nok.
Mit råd: Køb bogen online som PDF (17 dollahrs) og læs udvalgte kapitler. Jeg tror den er god at slå op i, når man lige skal inspireres lidt.
Ole G. – Out (hail idol)
