Tanker om usability

En par kollegaer sidder i nærheden og taler om den enes besøg (praktik) ude hos kundens slultbrugere. Hun er begejstret. Hun har lært meget om, hvordan der arbejdes og har gjort sig en masse spændende erfaringer, omkring udfordringer eller direkte problemer med de IT-systemer disse brugere har.

Hun siger “Vi burde sende nogen ud i virkeligheden med fast mellemrum – der er simpelthen så meget at lære”.

Jeg tænker: “Har du skrevet dine erfaringer ned og vurderet: Hvem der skal have disse, hvordan de kan bruge dem og hvordan du sålede har gjort dem værdifulde for andre end dig selv?”

Jeg tænker også: “Har du overvejet hvor mange andre, der har været ude i virkeligheden. Som har gjort sig de samme erfaringer, taget stilling til dem, afvist nogle af dem, videreudviklet på andre?”

Nej, det havde hun jo naturligvis ikke. Det ville også være meget ekstraarbejde. Men jeg vil æde min hat på, at hun gerne vil høres om sine erfaringer og at hun et-eller-andet sted, synes at vi burde tage disse, inddrage dem og reagere på dem.

Det er for mig et godt eksempel på hvad “strategisk usability” også er. At nogen planlægger, koordinerer, indsamler, reagerer på, bygger videre på – disse erfaringer ude fra kunden/brugeren/virkeligheden/domænet. Så den tilgang systematiseres lidt. Så erfaringerne inddrages og ikke blot forsvinder. At metoden forbedres, så der stilles bedre spørgsmål næste gang. Så erfaringerne kan udveksles og kommunikeres rundt, der hvor de er værdifulde.

Spørgsmålet til organisationen er så: Skal vi lære den enkelte medarbejder at forstå, at hvis man tager sådan en tur, så koster det noget efterarbejde. Eller skal vi etablere en funktioner, der samler op – måske endda interviewer hende, konsoliderer hendes erfaringer og gør dem til brugbare klumper af værdifuld informationer, der så kan indlejres i vidensbanken.

Vi har ingen af delene. Men vi sender en ny kollega i næste uge…

Olh.