Archive for september, 2009

Please move on: De lidt for nemme points om UX

onsdag, september 30th, 2009

Selvfølgeligheder. Det er hvad det ofte bliver til når moderne IT-bureauer skal fortælle om hvordan man (de) laver “research”. Det synes at være lidt nemme point. Lavt-hængende frugter. Lad mig give et par eksempler.

“Du skal ud i virkeligheden” – ja hvad pokker skulle vi ellers. Det er (sgu) ikke en nyhed, at vi skal ud i virkeligheden og lære vores brugere, kunder, marked at kende. Jeg forstår ikke at det budskab sælger billetter. Men hvis det kommer som en overraskelse for dig, at du skal ud af stolen og ud i virkeligheden, så har du lang vej endnu. Der findes ikke en bog om usability eller UX, hvor det ikke står på side 1.

“Det tager ikke 5 år på universitetet at lære” – Nej, hvem har også påstået det? Nu skal jeg lære dig det: “Gå ud og interview og observér”. Værsgo’ det tog 5 sekunder. Men som så meget andet, så er det nu alligevel ikke så nemt. Det handler meget om erfaring og om at lære at udføre på en god måde. Forberedelse, udførelse og analyse kræver simpelthen erfaring og hvis man også har brugt lidt tid på at studere fejlkilder og ting som validitet, så er man bedre rustet.

“Lad ikke fordomme og politik stoppe god research” – Er det ikke dejligt at der stadig (?) findes masser af virksomheder, som sidder i mørke kældre, med topstyrede vandfalds-modeller og vat i ørerne, der ikke har fattet noget som helst af hvad der er foregået på nettet de sidste 20 år. Hurra! Nu kan IT-bureauet fortælle jer, at I skal komme ud af busken. Storartet. Men man behøver jo ikke tale ned til folk…

“Det er det, der sker de fleste af gangene” tilføjes det. Er det virkeligt sandt. Ok, så skal jeg lige skrive en hurtig bog mere, for den er da for nem…

Agile processer, iterativt design – hallo, er der aldrig nogen der har hørt om det? Jeg har ikke hørt om andet siden 1995!

En personlig holdning til sidstnævnte er, at problemet som oftest er, at de der ikke ønsker for meget af virkelighed – og hellere vil lade personlige eller politiske strømninger styre projektet – også er de, der bestemmer, hvorvidt der skal udføres  bruger research. Så hvem er lige modtageren for det budskab. Lederne? Næ, de er jo problemet og lytter derfor ikke nødvendigvis. Medarbejderne på gulvet? Ja sikkert, men de skal jo bokse med lederne og i så fald er opgaven en helt anden.

Så lær os lige er bokse med lederne i stedet for at fortælle hvad vi skal gøre rent praktisk. Jeg plejer også at sige, at metoder og udførelse efterhånden er lidt “kedeligt og banalt” at fortælle om. Bare giv os ressourcer til at udføre arbejdet, så skal vi klare den – om ikke andet tillære os metoderne på lyntid. Det er mere det at få lov det kniber med.

Men ok. Lad os da bare sammen løfte banneret og holde ryggen rank. Der er åbenbart stadig masser af uvidende zombier derude vi kan belære. Måske er de bare usikre eller måske er de netop bare de der ikke har været 5 år på universitetet. Der er lang vej endnu mange steder, men vi skal nok til at have nogle andre værktøjer i brug. Ikke de værktøjer der handler om metoderne, men dem der handler om argumenterne. Sådan at vi ikke bare siger “der kan I se, det går galt hvis I ikke gør det” – show me, don’t tell me – giv mig værktøjer til at få tilgangen, metoderne, strategien osv integreret og implementeret.

Det har vi brug for og de frugter hænger faktisk ret højt.

Din næste rollemodel og hans brug af virkeligheden

onsdag, september 23rd, 2009

[Ode to a friend]

En af mine venner, lad os kalde ham Peter, har fået et nyt job. Godt for ham! Det først han gjorde, da han skulle skrive sin (uopfordrede) ansøgning, var at hoppe ud i virkeligheden og snakke med nogle virkelige mennesker (brugere). Det er derfor jeg fortæller om ham nu. Fordi det gør han altid. Det er det første han gør.

Han har en gang sagt til mig, at han ikke synes han er særligt klog. Men som de gamle filosoffer pointerer, er han klogest, der ved, at han ikke ved noget. Det kan være dette syn på sig selv der gør, at Peter føler, at han må ud og skaffe sig noget viden. Deri er han meget begavet.

Faktisk synes mange, mere begavede mennesker, at have en tendens til at tro på, at de selv ved hvordan tingene hænger sammen ude hos deres brugere. Det gør de dog oftest ikke. Slet ikke. Netop derfor er det en fremgangsmåde til respekt og snarlig efterligning, som denne Peter har tillært sig. Gå ud og spørg. Ligepå og råt, som vi kalder det i vores bog. Start et sted, bliv klogere, få ryddet de små fordomme, rusten og bedrevidenheden af dig. Kvalificér!

Og hvad der måske er endnu vigtigere, og som Peter og sander gang på gang. Denne indsamlede viden er lavet af guld: Den giver respekt blandt de der lytter til resultatet, fordi den vidner om reel indsigt, ægte erfaring, gå-på-mod, kreativitet og bare den der ekstra energi, vi alle synes er lækker.

Der skal ikke så meget til. En lille vox-pop på stationen, en hurtig rund-ringning til vennerne, lidt spam på facebook (men kære Peter, 3 gange i træk er nok lidt i overkanten).

Peter er efterhånden lidt en ekspert. Han havde både ringet til konkurrenterne, samarbejdspartnerne, brugerne og snuset noget strategisk dokumentation op. Aldrig har jeg hørt noget lignende, men min pointe her er: Hvis du plejer at have berøringsangst med empirien eller hvis din organisation trækker på skuldre af det, så er det tid til at sadle om. Moderne virksomheders strategi bør være forankret i omverdenen, igennem ægte kontakt med den. På den gode gamle måde, med mikrofon og god tid. Med empati og sympati for det menneske der er din bedste kunde.

Don’t take it from me, jeg er igang med “Subject to Change” fra Adaptive Path og det var denne bog der sporede mig ind på Peters fantastiske og dog så banale evne. De er enige :-)

COPY/PASTE

Olhansyrén.

Den 0-årige bankkunde

tirsdag, september 22nd, 2009

Idag modtog min datter på 11 måneder et brev fra Danske Bank. Der er hun nemlig kunde, hendes bedsteforældre sparer lidt op til hendes fremtid der.

I brevet fremgår det, at EU-regler betyder nogle ændringer for betalingskonti, fx lønkonti. Der er også mulighed for, at afkrydse et felt på et vedlagt brev og bede om flere informationer om disse nye vilkår.

Ok, det første der undrer mig er, at man sender dette brev til en kontoholder, der tydeligvis hverken kan læse det, svare på det, har interesse for det eller for den sags skyld overhovedet er i målgruppen. Findes der ikke et filter hos Danske Bank, der hedder “If (let’s say) < 15 years, don’t bother”.

At jeg som forældre, heller ikke gider have det brev eller ønsker mere information, er så en anden sag. Kunne jeg have interesse på mit barns vegne? Kan jeg skrive under for hende? Det fremgår ikke.

Puha, det koster da alligevel nogle kroner at få det brev sendt direkte til min skraldespand. Det lugter af spild af ressourcer, så godt jeg ikke er kunde der og skal have den på samvittigheden.

Surt at lille Emma ikke har en email (hun har naturligvis allerede sit eget domæne), så kunne spamfilteret have sparet Danske Bank for de 3-4 kroners besvær. Hvornår bliver det et krav at vi alle har en ‘NemEmail’, hvor vi modtager den slags. Breve føles allerede så oldnordiske, til den slags “information”. Post er ved at blive en byrde, hvor kun gratis aviser, umulige regninger og andet skratteri slipper igennem. Kunne man ikke vende bøtten og frabede sig post, mens det så var afsenderens rolle at finde ene anden relevant kanal at sende mig den information. Se det lyder mere af fremtiden.

pOle