Så står man der og venter. På apoteket. Det kan man så blive nødt til. Hvad skal ventetiden fordrives med? Dér ligger en folder om rygestop. Done that. Der ligger noget om vitaminer til børn. Det tror jeg ikke på. Men vent, hvad er nu det? En stander med en skærm og et tastatur. Det er da noget jeg kan forstå.
Stander på apoteket (ikke eget billede)
Jeg har det lige dobbelt med de der info-standere. Det indrømmer jeg. Først bliver jeg altid grebet af en lyst til at få dem til at gå ned, lukke mig ud på internettet eller på anden måde, snige mig bagom systemet. Samtidigt er det altid en tydelig udfordring, at få design til den trykfølsomme skærm til at blive rigtigt godt. Det bliver tit lidt kluntet: Lidt store knapper og elementer der ikke rigtigt kendes fra nettet, men alligevel er browseragtige. Det er bare et underligt “medie”. Når der så samtidigt er tastatur og museplade, så bliver det svært helt entydigt at forstå hvilken ramme jeg står overfor.
Så det er med en vis skepsis at jeg klikker mig lidt rundt (som man jo gør til en start). Som altid galoperer min hjerne derudaf, med hvem der er brugere, hvilke omstændigheder de bruger systemet under, hvad hele konteksten er og hvad apoteket vil have ud af denne info-stander og dens lille stand-alone verden.
Heldigvis er jeg selv brugeren. Jeg står der jo selv, foran skærmen. Så den er også lavet til mig. Det gør det hele lidt nemmere.
Mit første indtryk er, at apoteket har ramt lige ned mellem to stole. Hver fugl eller fisk. Hverken hjemmeside eller applikation. Skal jeg bruge den trykfølsomme skærm eller musepladen. Det er ikke ligemeget opdager jeg. Man kan fx kun rulle/scrolle på den ene. På nettet kan det være svært at styre designets størrelse ift. slutbrugerens skærm, men på en sådan stander har man fuld kontrol. Derfor kan det undre, at man har valgt at lave tekster hvor der skal scrolles en del. Hvorfor indføre sin egen fold som gemmer på indhold?
Det er særligt tydeligt hvis man vil “teste sig selv”. Så skal man igennem en masse tekst (klassisk fejltagelse) for derefter at klikke videre på en knap, der endda er gemt under folden. På et system, der ikke er godt at scrolle på. Det må være en dødssejler i brugs-statistikken.
Andre steder kan man fx tilmelde sig en SMS-service, men det fremgår ikke hvad denne sender og hvorfor. Jeg kan se på Apoteket.dk, hvad det går ud på, men jeg havde altså ikke læst på lektien hjemmefra.
Systemet indeholder også en stregkode-scanner jeg ikke kunne få til fungere, samt en mulighed for at få tilsendt nogle af disse testresultater via mail. Det gjorde jeg naturligvis. Da jeg kom hjem lå der en mail. Den var tom. Intet indhold. Jeg behøver ikke sige hvad jeg mener om den kvalitet.
Sådan kunne jeg (helt ærligt) blive ved. Den er gal med det grundlæggende koncept. Helt fra idé til implementering. Og billigt kan det jo heller ikke have været…
Det er egentligt lidt sørgeligt at det kan gøres så sløjt. Der er mange udfordringer ved at opstille sådanne standere, som kunderne kan bruge frivilligt. Der mangler ligesom det der helt hårde argument for at lave det godt – et køb eller en nødvendig service – som vi kender det fra togstationer eller fra biblioteket. Noget der tvinger producenten til at sikre kvaliteten, fordi produktet giver (eller tvinger) brugeren en værdifuld service. Det kan godt lade sig gøre for informations-systemer.
Men det er til gengæld også nogenlunde nemt at rette op. Skal vi dosere den sædvanlige medicin: Iterativ, brugercentreret designproces, kvalificering af design med rigtige brugere og masser af evaluering med hold i virkeligheden.
Tags: apoteket, helbred, info-stander, redesign, stand-alone, stander, trykskærm