Brugervenligheden har sejret sig ihjel!
Nutildags kan alting kaldes brugervenligt. Og det er stort set uafhængigt af hvilken proces der er gået forud for tilblivelsen af et produkt. På den måde har begrebet sejret sig selv ihjel, fordi det er blevet gratis at sige og ikke har nogen større betydning – ja det er nærmest en implicit forventning hos forbrugeren. Måske derfor er udbydere af IT-produkter også begyndt at skrive om "intuitive brugergrænseflader" i stedet. Det er da til at forstå – intuitivt – det er da noget vi alle ønsker. Lad os se et par eksempler:
.png)
Her er det Fujitsu der (som noget nyt?) har gjort det let for deres brugere at løse en opgave.
.png)
IT-Universitetet har givet sine brugere en ny webmail – og den her er intuitiv!
.png)
Nokia har vundet marked på at blive kendt som mere brugervenlige telefoner, men nu er de også blevet intuitive
.png)
Og Philips har tilføjet en ny feature til deres player: Intuitivitet
Flere eksempler af denne slags, kan helt intuitivt findes igennem en intuitiv Google søgning.
Problemet med brugen af intuitivitet i disse beskrivelser er bare, at det bedste fald udnytter kundens meget brede definition af begrebet – mens det i værste fald er det noget sludder! Kan en brugergrænseflade overhovedet være intuitiv? Og hvad betyder det. Det ved vi heldigvis ikke, for så kunne vi jo efterprøve det – uha…
Spørger man almindelige mennesker om hvad "intuitivt" betyder for dem, svarer de: "Nemt at bruge, lige til, uden forkundskaber, uden at tænke, genkendeligt" og lignende. Det er nok også det producenterne ønsker for deres produkt, men det er med garanti langt fra det en usability-test vil afsløre. Det tætteste man kommer er nok at produktet minder om noget brugeren har set før.
Det er så hvad det er, det er vi så vant til. Hvad mere interessant er at spørge: Hvordan har ITU, Philips, Fujitsu og Nokia, sikret sig, at deres produkter så nemme at bruge, at deres kunder oplever brugen som "intuitiv"? Er det blevet defineret, eller det blevet undersøgt, hvad var målet?
Det får vi ikke svar på, men vi kan i stedet passende stille os selv spørgsmålet, i de produktioner vi selv deltager i. Hvordan kan vi definere det "intuitive", hvad er vores mål og hvordan måler vi det. Igennem de spørgsmål kan vi bedre sikre, at vi får etableret en proces hvor vi sikrer en høj kvalitet i de situationer, hvor brugere fx hurtigt skal afkode og forstå brugen af bestemte dele af produktet. Man kalder det også guessability – hvordan giver vi brugeren den første succes, der gør at de kommer rigtigt ind på læringskurven. For det er en grundlæggende det af det at arbejde med brugervenlighed. Men det er samtidigt også vigtigt at være skarp på, for alt skal ikke opleves som intuitivt. Nogle steder er det ikke en fordel, andre steder kræver det alt for meget.
Men uanset, så er det alt for nemt at skrive ift. hvor svært det faktisk er at opnå!
Se også Jared Spool's glimrende artikel om samme emne, ikke mindst beskrivelse af hvordan denne "intuitive tilstand" kan opnås.
Hej Ole
Fint indlæg, og jeg er helt enig I at disse udtryk anvendes i flæng og uden egentlig værdi. Det er det samme som at skrive at et produkt har god lydkvalitet. Begge dele er besværlige at kvantificere, så der er frit slag.
Men intuitiv såvel som andre positive betegnelser gør ikke udtrykkene mere valide, men udvander så blot dette næste niveau af specifikation.
Det er godt at en brugergrænseflade er intuitiv, men det er ikke det eneste som skal opfyldes i alle situationer for at sikre en UI med stor brugbarhed. I nogle situationer er det f.eks. vigtigere at en brugergrænseflade er hurtig og sikker at anvende end intuitiv.
Mvh
Henrik