Se lille Emma her. Hun har fanget det. Gestalterne. Det der skiller sig ud.
På vej i vuggestue smider hun ned på betonen. Hun har opdaget noget der skiller sig ud. Noget der adskiller sig fra det generelle billede:
Betonens ensartede grå overflade afbrydes af større sten. Hun så det straks, men ikke nok med det, hun blev også draget af det. Hun måtte ned og røre. Undersøge det. Mærke på det. Og barnet er kun halvandet år.
Det er med andre ord sandsynligt at denne adfærd er hardkodet ind i hendes perceptionsapperat. Evnen til at se ting der skilelr sig ud i en flade og nysgerrigheden der driver hende til at interagere med det.
Det er de samme mekanismer vi andre bruger til at interagere med brugerdialoger vi ikke har set før: "Hvad kan den?" – "Hvad sker der hvis jeg trykker her?".
Selvsagt kan vi både udnytte det og benytte os af det. Vi kan arbejde med opmærksomhed og hjælpe brugerens nysgerrighed på vej.
Behøver der stå "Klik her?" Det gjorde der ikke på betonen den morgen, men Emma var ikke i tvivl.
Det kunne også tænkes at hun bare ikke gad at gå længere