Måling af subjektiv tilfredshed

Har du studset over hvordan man måler kriteriet fra ISO-standarden for usability – Satisfaction?

Der findes en række spørgeskemaet, som kan bruges til at undersøge, hvad en bruger mener om et system. En af dem hedder SUS – System Usability Score.

Den er fra 1986 – dengang usabiltiy var helt friskt og det væltede ud med metoder – men den holder sig som sådan meget godt (hvis du googler den, finder du nok en artikel elelr to der vurderer metodens brugbarhed).

Jeg blev inspireret til at lave en onlæine version på dansk, med Google Docs: http://spreadsheets.google.com/viewform?formkey=dG90ZE1idFVyMUtGWGtaVzRlMVpNcVE6MQ

Så prøv det. Tænk på et program (software eller en online service fungerer bedst) du har prøvet for første gang for nyligt og så udfyld skemaet.

Jeg har også givet adgang til resultaterne: http://spreadsheets.google.com/ccc?key=0Am2oHYF3M93fdG90ZE1idFVyMUtGWGtaVzRlMVpNcVE&hl=da

Men da jeg ikke er mester til Google Spreadsheets kan jeg ikke få den til at beregne score for hver ny besvarelse. Så kopier regnestykket over fra den øverste linje, ned til din egen (eller andre nye) besvarelser – for at se din SUS score. Den går fra 0-100.

God fornøjelse!

2 Responses to “Måling af subjektiv tilfredshed”

  1. søren siger:

    Hej Ole

    Synes din anskuelse af satisfaction er lidt snævert. Jeg oversætter den til brugsglæde som vores gamle lektor, Paulin også yndede. Det handler om virkemidler i kommunikationen, der skaber viderefortælling, loyalitet og øget brugsfreqvens.

    Her er den korrekte SUS:

    1. Hvor stor er sandsynligheden for at du vil anbefale denne hjemmeside eller fortælle andre om dine oplevelser med hjemmeside? Likert – skala
    2. Giver hjemmesiden dig en oplevelse af produktet eller virksomheden som gør at du vil vælge den frem for andre og måske endda betale ekstra for en ydelse? Likert-skala
    3. Hvor ofte formoder du at ville benytte denne hjemmeside fremover? Intervaller passende til brugsmønstrene

  2. Ole G. siger:

    Hej Søren.

    Jeg er som sådan enig med dig – men så alligevel ikke :-)
    Det er rigtigt at jeg forholder mig til den “originale”, lidt snævre forståelse af Satisfaction – altså den der søger at måle brugerens beskrivelse af egen oplevelse.
    Og jeg skriver netop at det handler om statisfaction fra ISO beskrivelsen, ikke at jeg taler om “brugsglæde” eller User Experience.

    Det betyder, efter min mening også, at man ikke direkte kan lave den udlægning du foretager. Af to grunde. For det første fordi jeg arbejdede med SUS i relation til software, og fordi det slet ikke er relevant fx at “anbefale denne hjemmeside”.
    Det yderligere, fordi der her er tale om at måle brugerens tilfredshed og den er i mine øjne mere kompleks, end hvorvidt de ønsker at anbefale løsningen til andre. Man kan fx vælge at anbefale et hjemmeside, hvor man har sparet mange penge, men det er ikke det samme som at vurdere hvordan man subjektivt oplever de funktioner der ligger i et stykke software.

    Men jeg havde jo heller ikke opstillet alle de klausuler – de ligger dog implicit i mange HCI/ISO-standarder og I særdeleshed i den originale SUS score.

    Jeg har siden været i kontakt med en fyr der udvikler noget der hedder SUMI score, som er en langt mere avanceret målemetode til subjektiv tilfredshed. Han mente at SUS var nærmest værdiløst. Og derfor giver det nok på mange måder ligeså god medning at nøjes med de spørgsmål du stiller.

    At en oplevelse generelt så er en meget kompleks størrelse, særligt hvis man skal opstille mål for den og måle på disse…

    Tak for din kommentar.