Ganske ofte. Ja måske en gang om måneden, kontakter jeg virksomheder bag helt almindelige hjemmesider.
Jeg siger til dem, at jeg kan tilbyde at de studerende på IT-Universitetet gennemgår deres website, med fokus på usability. Det er ikke noget dårligt tilbud, for de studerende bruger det bedste af et semester på at løbe en række metoder igennem, med websitet som case. Studerende som arbejder fuldtid i IT branchen og som er ved at uddanne sig på master-niveau.
Det er med andre ord et reelt tilbud. Langt de fleste gange får jeg da heller ikke noget svar 
Så jeg undres og gør mig overvejelser omkring denne manglende interesse. Men gætter på at, et af flere forhold træder i kraft:
1) Den forkerte person får min email og ved ikke hvad han skal gøre ved den. Måske ved han det godt, men glemmer det.
2) Det er principielt den rigtige person der får den, med vedkommende ved slet ikke hvor man skal starte og tør ikke sige ja: "Vi ved godt vi har problemer med brugervenligheden, men det er ikke os selv der udvikler det og vi kan ikke få lov at ændre noget". Det var fx det indtryk jeg fik i Vanlosebio.dk, et site med masser af usability-problemer. Ingen kontakt = ingen interesse?
3) Man er simpelthen ikke interesseret eller forstår det ikke eller tror jeg lyver eller er bare ignorant (det kan godt komme ud på et)
Så hvad kan jeg (og du) lære?
A) At skrive en email ikke er nogen garanti for svar, heller ikke når det gælder service-virksomheder (ok, det vidste vi godt) - hvis man overhovedet kan finde en fornuftig adresse at skrive til. Jeg har fx skrevet til Apoteket.dk for at høre, hvem der tager ansvar for udviklingen af deres selvbetjening-info-standere på apotekerne, for at gå i dialog om brugervenligheden – ikke noget svar og ikke særligt nemt at finde ud af hvem der har lavet den. (Men standeren stinker også, så det kan man måske ikke bebrejde dem).
B) At selv gratis tilbud om konkret at arbejde med usability, ikke bliver modtaget med kyshånd i virksomheder, hvor det helt tydeligt ikke indgår i det daglige vedligehold af websitet. Og at den type forespørgsler ikke naturligt har en plads og bliver samlet op eller formidlet.
C) At der langt de fleste steder er rig lejlighed til at ændre på arbejdsgange, hvis man vil have bare nogenlunde styr på den User Experience ens produkts skaber – ja for ikke bare at tale om at der er uopdyrket værdi, der bare går næsen forbi.
Mon det hjælper (kva punkt C) at skrive "Hej, jeg vil helt gratis forære dig penge" – eller bliver den for tyk? Det er jo reelt det jeg spørger om?
En afrunding på denne misære kunne være. at usability stadig – selvom evalueringen modtages uden betaling – opleves som noget der koster mange penge (eller besvær) at gøre noget ved. Det kan det også godt, men man kan også godt starte i det små. Selv små ændringer kan jo have stor betydning.
Hvis man ikke selv forstår værdien, ikke selv har kompetencen og samtidigt er lidt bange for forandringer, så er det en cocktail der giver ovenstående handlemønstre.
Det er synd… (vi skrives ved)
Hej Ole
De studerende må meget gerne bruge vores site som case. Det er altid godt med input udefra. Og det kunne være sjovt, inspirende og lærerigt. Nu har jeg jo selv været gennem møllen i din undervisning.:-)
Lene
Det er manglende forståelse for den forretningsmæssige værdi. Havde du spurgt om de studerende skulle komme og feje fortorvet en formiddag inden skole, så havde de straks sagt ja. Men usability og brugervenlighed er bare en mærkelig størrelse, som det efter min mening næsten kun er de nyudlærte fra universiteterne der kender og forstår. Og nogle af dem kan ikke engang forstå potentiale i det, men det ved vi begge er deres loss.
Om 20 år, måske før, er dem fra universiteterne kommet i lederstillinger, og så vil piben få en anden lyd. Til den tid er nettet sikkert også endnu mere significant til at markedføre og ikke mindst sælge, hvilket jo bare gør det endnu mere relevant at udnytte sit web-potentiale.
Jeg har oplevet online marketing eksperter, der ikke benyttede adwords på deres eget site… BIG mistake.
Jeg har oplevet digitale eksperter i kunsten af bygge webløsninger, som mente at deres øje for brugervenlighed var nok og at en brugertest var absolut overflødigt og unødvendigt for skabe god brugervenlighed. Toppen af umodenhed og eklatant manglende forståelse for mediet.
Værst af alt er dem der er niveauet højere oppe. Det er nemlig inden for pædagogisk rækkevidde, så det gør irritationen endnu større. De kommer med spørgsmål som: Har denne side god brugervenlighed? og forventer at jeg som ekspert kan se det med det blotte øje. Hvor mange gange skal man sige det? Det ligger ligesom rimeligt meget i ordet, brugervenlighed. Bruger skal med. Ellers bliver det ekspertvenligt eller ejervenligt.
Jeg er nået til den erkendelse, at hvis ledelsen (eller organisationen) ikke er gearet til at arbejde brugercentreret eller ikke forstår potentialet i at tilgå usability professionelt – eller ikke er parat til det. Så skal man skride…
Jeg hører igen og igen folk i branchen fortælle om udfordringer med ledelsen eller udviklerne eller at få lov. Det korte svar er: Lad dem sejle deres egen sø. Hvorfor bruge sit liv på at overbevise andre om en værdi, hvis de ikke kan se den?
Tænk alle de artikler og konferencer og kloge-åger der kunne spares. Halvdelen af mine egne blogindlæg!
Lad os kollektivt droppe det. Ikke mere evangelisering, ikke mere prædiken. Slut.
Jeg skal hilse at sige, nu hvor jeg arbejder i en virksomhed, der forstår og værdsætter den proces, at det er MEGET sjovere og at arbejdslivet giver meget bedre mening. Se at komme derover i stedet.