Forandring fryder! Det synes at være et velkendt mantra. Jeg hører ofte ledere der taler om at skabe forandring. Om at udvikle sig. Om modstand mod at udvikle sig, men også om nødvendigheden af det.
På mange måder er det fuldstændigt det samme indenfor usability. Jeg får lyst til at rejse mig blandt kollegaerne og sige højt "Jeg er forandring". Og det er ikke bare fordi jeg er der. Det er fordi forandringen er en forudsætning for at arbejde med usability. Fordi den viden usability skaber, kun er værdifuld hvis den efterfølges af (eller indeholder) forandring.
Eksempel: Jeg laver et test af et element på en hjemmeside. Det kunne passende være www.fdm-travel-dk, som jeg arbejder med nu. Når jeg tester, indsamler jeg en masse viden, om potentielle problemstillinger ved et konkret element. Den viden understøtter en række postulater jeg bruger til at facilitere en designproces, hvorved det testede element forbedres og dermed skaber mere af den værdi der nu engang eftersøges. Hos FDM travel er det konverteringen, at gøre den besøgende til køber af en rejse.
Hvis vi lige læser den proces baglæns, så opdager man at forandringen (her som en design-variant på elementet) bliver et delmål. Så langt så godt. Vi kan også forudsætte, at der står lighedstegn mellem delene: Test = Viden om problemer = Postulater = forslag til re-design = (bedre konvertering) = Værdi. Ok, det lidt forsimplet, men du forstår…
Denne sammenhæng kan man som princip (med sindsro) indtænke i alle usability-processer. Sammenhængen vil altid være den samme, delene vil være forskellige.
En anden interessant pointe er, at man i denne "ligning", forstår de enkelte deles formål, fordi man forstår hvad man skal bruge resultatet af delen til. Det er vigtigt. Det gør potentiel resultatet mere værdifuldt, men det stiller også krav til processen.
Var der ikke denne sammenhæng, kunne jeg ligeså godt droppe at lave testen i første omgang. Men det er netop det der alligevel er tilfældet i mange organisationer. Der laves usability-arbejde, fx test eller identifikation af brug/brugere – men denne viden får ikke reel indflydelse. Resultatet får ikke den fortjente påvirkning af slutmålet – enten fordi slutmålet er utydeligt, eller fordi der ikke er plads til – forandringen.
Fordi at forandre er oftest også at lave om. Hvad-enten det er på processen eller på produktet. Lave om koster penge. Lave om betyder at ændre andres arbejde. For nogle betyder 'lave om', at rette – og rette betyder at tingene ikke var gode nok i første omgang og det har nogle mennesker (og organisationer og processer) det svært med.
Så derfor er jeg én stor forandring. Fordi det jeg laver, kun er noget jeg laver for at lave om. Forandringen er mit arbejdes berettigelse og derfor skal mine forandringer altid implementeres og bruges.
Derfor skal jeg (og du) altid sikre, at jeg har mandat til at følge forandringen til dørs. Men så skal jeg naturligvis også stå til ansvar for at grundlaget er solidt, validt, dokumenteret – ja, at det holder i retten.
Som allerede antydet gælder det ikke kun produkter – det gælder i særdeleshed også organisationen og processen. Det er derfor Paul Sherman taler om at UX kompetencer implicit er Change Agents (du må selv google det). Fordi at vi altid, når vi først kommer igang, helt typisk ønsker at skabe forandring, søger at udvikle tingene på nye måder (fx ved at arbejde brugercentreret, eller især at få andre til det – se det er forandring!).
Den næste t-shirt ligger klar: I Am Change
P.s. Forandring er et af de hippeste ord indenfor politik for tiden, så lad os hoppe med på vognen. Usability er forandring!
Tags: change, FDM travel, forandring, fornaring fryder, test, Usability