Archive for the ‘Usability’ Category

Rejseplanens hvem, hvad, hvor på min iPhone

tirsdag, december 28th, 2010

Når jeg underviser i usability – og det gør jeg en gang om ugen, stort set hele året rundt – så introducerer jeg begrebet "Brugssituationen". Det er den situation, hvor brugeren interagerer med det digitale produkt og derved skaber værdi for sig selv og potentielt også for producenten. Jeg har selv opfundet en huske-regel der siger: Hvem, hvad, hvor:

Hvem – er brugeren?

Hvad – er det brugeren gerne vil opnå?

Hvor – er brugeren?

Der er en masse underspørgsmål, bevares, men det er overordnet det vi skal vide for at forstå grundlaget for den interaktion der tager sted.

Nå, jeg må hellere se at komme til fadet. Jeg valgte forleden at tage toget på arbejde og i den forbindelse, opstod et behov for at kende til nogle togtider. Kort fortalt, så bor jeg i Vanløse og kan vælge at tage til Lyngby via Nørreport eller via Flintholm/Hellerup. Men rejsens længde varierer alt efter hvordan togene passer sammen. Enter the Rejseplanens iPhone App.

Så nu har vi et produkt på den ene side og min brugssituation på den anden – vi er klar til at vurdere om produktet er brugbart for mig – yeah!

Jeg ridser lidt op:

Hvem – Mand, 38 år, ret IT-kyndig, stor erfaring med apps, glad for mad, funk og sin kvinde (ja, hvad skal jeg skrive…?)

Hvad – Vil gerne vide om forbindelse er bedst via Flintholm eller Nørreport, vil mere konkret gerne kende togtider på linje E fra Nørreport og linje F fra Flintholm – skiftevis og hele tiden.

Hvor – På farten, sidder i metro over 3G netværk, skal tage beslutningen indenfor 1-2 minutter, samtidigt med togrejse.

Vi kan også se lidt mere på hvordan produktet understøtter denne brugssituation. Rejseplanens app kan finde infotavler, fx med udgangspunkt i Flintholm st.  og de forskellige typer af transport (tog, metro, bus, osv).

Dertil kan app'en gemme favoritter. Begge funktioner indgår i brugs-scenariet, som går som følger:

1) Jeg åbner app'en, vælger "infotavler", indtaster Flintholm st. (der er auto-complete) og siger jeg vil se mulighederne for tidspunktet "nu":

2) Der er rigtigt mange forbindelser på Flintholm st. og da jeg har travlt, kan jeg ikke overskue dem. Der er alle mulige og umulige busser og typer af tog, jeg ikke skal bruge. Jeg skal bare bruge S-togs-forbindelser.

3) Jeg opdager noget der ligner en tragt i brugergrænsefladen og forventer korrekt at det er en mulighed for at filtrere:

4) Skønt! Jeg sorterer og får vist det jeg skal bruge. Nu skal jeg så videre til informationerne fra Nørreport, så jeg kan sammenligne de to muligheder jeg har for min rejse:

5) Jeg går tilbage til søgning og gentager. Igen skal jeg filtrere, hvilket jeg kan acceptere, da mine forbindelser jo kunne være via andre transportformer.

6) I mellemtiden er jeg steget på metroen og er på vej til Flintholm. Nu skal det gå stærkt, jeg skal tage en beslutning. Tilbage og kigge på Flintholm.

7) Efter at have gjort det et par gange, opdager jeg at der er noget der hedder favoritter. Yes! En mulighed for let at skifte mellem mine to muligheder.

8) Nu leder jeg efter en måde at gøre mine to søgninger til favoritter, men det kan jeg ikke. Nå, jeg dropper det. Tid er penge. Efter lidt tids roden, opdager jeg at favoritter giver adgang til tidligere søgninger. Nu kan jeg finde både Flintholm og Nørreport og sætte søgninger lidt hurtigere igang.

MEN: Eftersom disse placeringer jo ikke er gemt, men snarere "husket", så er mine filtreringer ikke med. Og da der er mange filtre, så tager det ret lang tid, i det rumlende tog, at indstille igen – noget jeg hurtigt bliver mega-træt af.

So there you have it!

Gratis brugertest af rejseplanens app. By real users in real use!

Min pointe her er  – ud over at vise hvordan man kan gå til opgaven og hvordan man kan lære noget af den – at mit brugsscenarie tydeligvis ikke er fuldt understøttet i denne app. Det kunne det være, hvis Rejseplanen havde afprøvet brugssituationen eller analyseret den bedre. Det kan være en prioritering: At den type brug ikke er typisk. Men jeg vil påstå at den mentale model omkring en "favorit", som man kan vende tilbage til, ikke er ordentligt understøttet.

Det har jeg så gjort Rejseplanen opmærksom på. Så ser vi hvad der sker.

I mellemtiden må jeg så igennem alle disse unødige trin, med mindre det med vanen viser sig at være hurtigere blot at starte søgningen forfra hver gang.

/Rejsende OnkleOle

Brugertest nu?

torsdag, december 9th, 2010

Usertesting.com har fået en dansk pendant, som jeg synes skal have et par ord med på vejen.

Velkommen til brugertest.nu
 - der tilbyder at man kan stille testopgaver, som så formidles til "brugere", der løser de testopgaverne og kvitterer med en video med testerens stemme og optagelse af hvad der foregik på dennes skærm. I realiteten samme data som man ville få hvis man selv lavede en brugertest. Det primære i produktet er, at brugertest.nu formidler opgaverne og har fast tilknyttede testere de kan trække på.

Det gøres efter eget udsagn både billigere og nemmere end hvis man selv gøre det.

Brugertest.nu tilbyder også at gøre mere af det beskidte arbejde med at lave testopgaver og fortolke på resultaterne – hvilket er nok så interessant.

Prisen er fornuftig, man kan godt gøre det billigere selv, men skal de jo også betale husleje, udstyr og lave lidt profit, så passer det nok meget godt.

Det umiddelbare indtryk
Jeg synes afgjort det har sin berettigelse, hvis man er opmærksom på hvad man får og hvad man ikke får. Jeg synes det placerer sig et godt sted mellem den professionelle kommercielle brugertest (hvad enten den er intern eller pr- konsulent) og så den helt hjemmegjorte test, som fx Steve Krug eller jeg selv agiterer for i vores bøger. Til gengæld synes jeg ikke der er tale om et reelt alternativ til den brugertest, hvor en usabilitykompetence (fx mig selv), udfører en test in-house eller for andre. Det skal jeg prøve begrunde:

Lad os først kigge lidt på selve testen. Det er værd at huske på, at det afgjort største arbejde ved en brugertest er forarbejde og efterbehandling af testene. Selve testen, altså afviklingen, er den mindste del. Det kører som regel bare på skinner og kan gøres meget billigere (Jeg plejer at "betale" testere 400,- for 1.5 time, mens brugertest.nu skal have 500,- for 20 minutter).

Er det pengene værd?
Brugertest.nu tilbyder at lave for/efter-arbejde – uden at jeg ikke rigtigt kan gennemskue kvaliteten af denne og ikke har noget reelt at hænge den op på – for 10.000. Altså kan jeg få hele testen for 12.500. Det er da en fin pris. Men jeg har set nogle af de store kanoner, tilbyde noget lignende for 25.000. For den lille biks er de ekstra 12.500 sikkert mange penge, for større forretninger er det pebernødder, i relation til vigtigheden af at resultaterne – og særligt de re-designs de kan medføre – og for den betydning de kan have for omsætningen.

Med andre ord: Vil du føle dig mere sikker på at få en testleder med 200+ brugertests under huden til at fortælle dig hvor problemerne ligger end nogle relativt ubeskrevne blade der tester med nogle brugere du ikke rigtig kender?

Handling, ikke holdning
De test-eksempler brugertest.nu viser på deres hjemmeside emmer af  holdninger fra testerens side. Hvis man studerer lidt usability-teori, eller blot læser Jakob Nielsen, vil man se at holdning ikke har meget værdi. Det handler om handling. Hvis brugerne sidder og ævler om hvad de synes, så lærer du ikke noget. Tager du det for gode varer, så er du ikke blot inkompetent til at tolke resultaterne, men du skyder dig også i foden. Derudover har du ingen mulighed for at spørge ind til det der sker, hvormed du bliver mindre klog på det meget vigtige: Hvorfor?  – med mindre du er heldig at testpersonen selv begrunder.

Nuvel, man kan se at testeren rent faktisk er blevet bedt om at fortælle om sitet, men det tager lang tid og til 500,- pr. 20 minut, så er det nogle dyre minutter. Problemet er altså at de der laver opgaverne, skal vide hvad de gør: Der er stor fare for crap-in/crap/out.

Og hvad gør du hvis testeren ikke rigtigt får løst opgaven eller løser den på en måde du ikke kan bruge til noget. Betaler man så? Du kan ikke moderere undervejs, så du må bare håbe på det bedste.

Umodereret tænkt-højt
Så er det bare problemet omkring at tænke-højt i almindelighed. Forsøg viser tydeligt at brugerens opgaveløsning bliver mærkbart forandret af at der samtidigt skal tænkes højt. Det tager længere tid og testerne har en tendens til at rationalisere, altså logisk begrunde det de gør. Der er totalt say/do konflikt i spil. Netop derfor er fx eyetracking blevet populært, hvor testeren efterfølgende begrunder sine handlinger retrospektivt.

Som jeg kan se det, har vi som kunder ingen måde at vide hvem der tester vores website. Pudsigt nok lægger brugertest.nu op til at kunder efterfølgende graduerer (rater) testerne. Det er interessant nok. Hvad er en god tester? Den der fandt flest problemer? Den er kommer igennem flest ting? Den du bedst kan lide at høre på? Jeg har aldrig før hørt om at man på den måde eksplicit vurderede testernes kvalitet, men jeg lærer gerne hvorfor.

Konstruktivt kritisk
Heldigvis synes jeg (næsten) ikke de lover mere end de tilbyder. Vi ved alle at det er fornuftigt at teste, vi ved også at det kan være et stort arbejde at sætte op og vi ved hvad det er vi bliver tilbudt af denne service. Jeg har ikke rigtigt behovet selv, men som jeg sagde ovenfor, så har produktet som sådan sin berettigelse – jeg vil dog mene at man skal købe analysen med før at det giver mening.

Ps. skulle du i stedet være interesseret i at få en erfaren usability-specialist til at lave en times identifikation af dit websites problemer, med grundlag i rigtigt mange test og års erfaring som både underviser, tester, specialist og interaktionsdesigner, så skriver du bare en mail til mig ;-)

Disclaimer: Jeg er blevet gjort opmærksom på, at det ser lidt "underligt" ud at jeg kritiserer en service og så afslutter med reklamere for mig selv som produkt. Lad mig starte med at sige at det egentligt var ment som drillerier/provokation. Jeg er ikke en modydelse til brugertest.nu, jeg er ikke usabilitykonsulent, jeg lever ikke af at lave ekspertvurderinger og tage kunder fra brugertest.nu.

Jeg har nogle meninger om brugertest.nu som går meget på metoden, på hvad brugertest.nu "lover" sine kunder og på værdien af produktet. Hvad jeg selv går og roder med at projekter og hvad jeg ellers tjener penge på, er irrelevant i den sammenhæng og bør ikke (eller kan ikke med fordel) læses ind i den kontekst.

Jeg er også blevet beskyldt (indirekte) for at bruge grimme metoder, fordi jeg har kontaktet brugertest.nu's kunder og spurgt om jeg må se deres testvideoer. Det måtte jeg af ubegribelige årsager ikke. Det er så faldet brugertest.nu lidt for brystet. Jeg synes nu det er reelt nok, det er jo ikke statshemmeligheder, men blot almindelige brugere der fortæller om deres oplevelse på sitet – jeg kunne jo bare spørge min mor…

Kunderne sladrede så til brugertest.nu – og brugertest inviterede i stedet til at jeg prøvede produktet selv (sådan næsten gratis). Det vil jeg så blogge om i nærmeste fremtid. Men lad mig sige det således: Jeg blev ikke skuffet :-)

/Ole

World Usabiulity Day, SIGCHI, Ignite og online usability værktøjer

lørdag, november 13th, 2010

Her er mit oplæg til World Usability Day – "Online Usability Online", om webbaserede værktøjer til usability-arbejdet.

Jeg skal blot tilføje, at jeg vil arbejde på at der kommer et reelt oplæg (foredrag) ud af det, med mere introduktion, erfaring og videndeling om dette vigtige emne. Du kan kontakte mig, hvis det skulle have interesse – men der vil også komme mere her på bloggen, det tør jeg godt love.

Læs mere om SIGCHI og IginiteDenmark – og se resten af videoerne fra World Usability Day.

Der er også et foto taget af Jon Angelo Gjetting:

Ole Gregersen giver tilhørerne et skarp udsagn :-)

Jeg tør godt sige at jeg er blevet fan af Visual Website Optimizer:


Og så lige et par ord om mit oplægs vigtigste pointer:

1) Disse værktøjer er i rivende udvikling og bliver en del af usabilitykompetences værktøjskasse. De er ikke alle lige nemme at bruge og kræver både indsigt i hvad der kan/skal testes, samt lidt teknisk snilde (desværre).

2) Der er mange forskellige værktøjer og de kan noget meget forskelligt. De er potentielt tidsrøvere og man kan bruge mange timer på at få meget lidt viden tilbage. Start derfor altid med at spørge dig selv: "Hvad er det jeg gerne vil have svar på?" – og bagefter kan du så prøve at vurdere om den type data et af disse værktøjer tilbyder, kan give dig et godt svar. For rigtigt mange vil værktøjerne komme i anden række, fordi det er vigtigere først at få besvaret: "Kan mine brugere finde ud af at købe/bestille/finde/tilmelde?".

3) Der skal trafik og tålmodighed til. Jo mere trafik, desto mere data at basere resultater på. Især i website optimizere, skal der en del trafik til, eller ender det med gætværk. Nogle mønstre viser sig først når der har været tilstrækkeligt mange klik. Der betyder igen at man skal holde sig til at teste en-to stærke hypoteser og ikke lade friste til at teste i øst/vest. Det samme gælder som sådan Google Analytics: Hvis du ikke ved hvad du leder efter, så er det bare en masse tal.

4) Men du kan holde mange tests kørende på samme tid. Når du bliver god til det, kan du sætte dem i værk rimeligt hurtigt. Så tester du i princippet dag og nat og med rigtige brugere fra hele landet. Det kan være svært at matche i en offline test.

5) De færreste af disse tests fortæller noget om hvorfor brugerne gør som de gør – og det er altid vigtig viden i relation til brugervenlighed. Med optimizer kan du spørge om de bedst kan lide A eller B, men du aner ikke om C i virkeligheden er bedre :-)

Det var alt for nu, jeg vender tilbage med flere erfaringer og gode råd.

/Ole

WUD – din elevatortale til SIGCHI?

tirsdag, oktober 26th, 2010

SIGCHI fejrer World Usability Day den 11. november, med en række korte, intense oplæg i Ignite! formatet.

Formen er 20 slides på hver femten sekunder. Det bliver 5 minutter. Se her hvordan det kan gøres: http://www.youtube.com/watch?v=ue1GZ4IUFiU

Der er stadig åbent for tilmeldinger til oplægsholdere, så hvorfor ikke prøve dit materiale af?

Det foregår i Underkanten, som er en del af Huset i Magstræde. (der er ikke specialt meget plads, så tilmeld dig snart).

Tilmeldingen foregår igennem SIGCHI.dk

Man taler om elevatorpitch, den ultrakorte version af din forklaring af hvad du går og roder med. Så tag dit foredrag og klem det ned på 5 minutter! Som en kollega sagde: "Det er hurtigt overstået hvis du fucker det op, men ikke længere end at det er svært at fucke op".

Har du spørgsmål eller vil deltage med et oplæg, så skriv til mig på oleg@itu.dk

En personlig opdatering: Fra KMD til FDM travel

fredag, oktober 8th, 2010

Ohøj. Længe siden. Ja, jeg har ikke skrivet her i lang tid, primært fordi jeg har skiftet job, så jeg nu er 'usability specialist' hos FDM travel (jeg arbejder helst steder med tre-bogstavs forkortelser).

Anyways. Det handler på mange måder om at skifte fokus. Skiftet af arbejdsplads har været en kærkommen chance for at udskifte problemstillinger ift. til usability. Så nu intereserer jeg mig mere for websites, mere for landingpages, mere for GWO, mere for "kunder", mere for e-handel, mere for rejser og generelt langt mere for produktet.

Til gengælf interesserer jeg mig mindre for usabilitykrav, mindre for strategisk og organisatorisk usability. Gode gamle KMD er en virksomhed hvori usability trives rigtigt rigtigt dårligt. Det bliver altid nedprioriteret, kompetencerne udnyttes ikke og ledere og projektledere har slet ikke øje for muligheder, ROI eller bare den fornuft der kan ligge i at kvalitetssikre og risikostyre ift. produktets brug. Dukker der en ny tingslysningssag op i relation til KMD lancering af deres SAP Opus suite, så bliver jeg ikke overrasket:

"Hvor hovedparten af systemet er forprogrammeret og hvor alle processer er kortlagt ud fra best-practices fra de mest anerkendte virksomheder i verden."
- siger KMD om udviklingen af deres nye ERP til kommunerne.

Der skærer jo godt i ørerne ikke :-)
Forprogrammeret?
Og hvilke virksomheder i verden er det de danske offentlige systemer skal baseres på?
Nå jo, virksomheder der ikke arbejder med offentlige ydelser, men med udvikling og salg af helt andre produkter.

Nej vel…?

Man skal ikke have arbejdet meget med interaktionsdesign eller brugercentreret udvikling, før man allerede på det grundlag godt kan høre det kan gå grundigt galt…

Det betyder også – hvis jeg ikke har sagt det før – at min holdning til "kampen for mere usability i organisationen" nu er den, at man skal løbe skrigende bort.
Hvem gider arbejde med usability i KMD, når virksomheden på ingen måde er interesseret? Ikke mig.
På samme måde har jeg stor respekt for alle der arbejder med usability på konsulent-basis. Tænk hele tiden at skulle argumentere for at arbejde brugercentreret eller at lave tidlige tests. Det er da røvsygt.

Når man arbejder med noget der bare minder om e-handel, så giver det sig selv: Kan brugerne ikke finde produktet eller finde ud af at købe det, så taber vi penge. Såre simpelt.

Det er ligeså simpelt indenfor store IT produktioner som KMD Opus suite, men det er der bare ikke rigtigt nogen der gider høre på.

Så det var lidt den sang. Hvad sker der ellers?

Jo, SIGCHI er igang med at lave et Ignite arrangement til World Usability Day, som jeg deltager i og det løber af stablen den 11. november.

Jeg arbejder desuden med usability i relation til online værktøjer – tænk Google Analytics og den slags – så det kommer der også mere om.

Vi ses i miljøet,

 

Ole

Når en Ole opdager en bank

fredag, august 13th, 2010

Måske har du fulgt min interesse i Dansk Banks projekt Bedre Bank og deres luftige løfter om at bruge 1 milliard på "brugervenlighed".

Som i et slags freudiansk parallel-univers, har en anden Ole Gregersen oprettet en side: http://www.yourservicesuck.com – der hedder "Danske Bank, your service sucks". Det er om ikke andet, en klar mening.

Jeg skal straks indrømme, at det ikke er mig der har lavet den side, men det gjorde ikke opdagelsen mindre komisk.

 

Så kære navnebror, held og lykke med dig foretagende.

/Ole

Når Jakob Nielsen siger det enkelt og godt

torsdag, august 12th, 2010

For nyligt skrev jeg et indlæg til et (u)navngivent netværk at usability-interesserede. Jeg spurgte hvad deltagerne mente om mit pensum på usability-kurset på IT-Universitet – nysgerrig for at høre om disse, langt mere erfarne personligheder, mente at mit pensum hang nogenlunde sammen. Jeg fik gode tilbagemelding fra flere, som havde oversat det danske site via google translate. Men jeg blev også spurgt: Hvorfor er der ikke noget Jakob Nielsen. Det er der jo så faktisk også, for jeg taler en del om Heuristisk Evaluering og det har meget med omtalte Nielsen-guru at gøre. Men jeg har ikke direkte nogle tekster.

Til gengæld publiserede selvsamme Nielsen sit nyhedsbrev Alertbox samme uge og jeg synes faktisk at materialet var så godt, at det nu bliver en del af pensum. Nielsen siger ikke noget nyt, tværtimod, han siger det samme han har sagt i mange år, men han siger det bare godt og kort.

Så jeg vil gerne benytte chancen til at linke til hans indlæg om Interviews.

Jeg synes hans pointe omkring kravspecifikationer er uendelig god – også fordi jeg er tilhænger af argumentation der taler til  – hvad skal man kalde det – logikken, rationalet, den sunde fornuft…

Fordi mennesker ikke kan sige noget brugbart om hverken deres erfaringer med brug – eller omkring deres fremtidige brug, men kun om den brug der foregår i nuet, ja så giver det heller ikke mening at specificere brugen på forhånd. Fordi der deri ligger selvsamme modsætning, at sige noget om en brug der ikke foregår i nuet – og ikke er designet med forståelse af det.

Men snyd ikke dig selv, læs hans indlæg, Det er hurtigt gjort og du kan bruge argumentationen resten af dit liv, overfor andre og overfor din egen forståelse af hvorfor du arbejder med UX, HCI, usability eller lignende…

Så nu er det også pensum.

 

/Ole

Usability er forandring – Jeg er forandring!

onsdag, juni 16th, 2010

Forandring fryder! Det synes at være et velkendt mantra. Jeg hører ofte ledere der taler om at skabe forandring. Om at udvikle sig. Om modstand mod at udvikle sig, men også om nødvendigheden af det.

På mange måder er det fuldstændigt det samme indenfor usability. Jeg får lyst til at rejse mig blandt kollegaerne og sige højt "Jeg er forandring". Og det er ikke bare fordi jeg er der. Det er fordi forandringen er en forudsætning for at arbejde med usability. Fordi den viden usability skaber, kun er værdifuld hvis den efterfølges af (eller indeholder) forandring.

Eksempel: Jeg laver et test af et element på en hjemmeside. Det kunne passende være www.fdm-travel-dk, som jeg arbejder med nu. Når jeg tester, indsamler jeg en masse viden, om potentielle problemstillinger ved et konkret element. Den viden understøtter en række postulater jeg bruger til at facilitere en designproces, hvorved det testede element forbedres og dermed skaber mere af den værdi der nu engang eftersøges. Hos FDM travel er det konverteringen, at gøre den besøgende til køber af en rejse.

Hvis vi lige læser den proces baglæns, så opdager man at forandringen (her som en design-variant på elementet) bliver et delmål. Så langt så godt. Vi kan også forudsætte, at der står lighedstegn mellem delene: Test = Viden om problemer = Postulater = forslag til re-design = (bedre konvertering) = Værdi. Ok, det lidt forsimplet, men du forstår…

Denne sammenhæng kan man som princip (med sindsro) indtænke i alle usability-processer. Sammenhængen vil altid være den samme, delene vil være forskellige.

En anden interessant pointe er, at man i denne "ligning", forstår de enkelte deles formål, fordi man forstår hvad man skal bruge resultatet af delen til. Det er vigtigt. Det gør potentiel resultatet mere værdifuldt, men det stiller også krav til processen.

Var der ikke denne sammenhæng, kunne jeg ligeså godt droppe at lave testen i første omgang. Men det er netop det der alligevel er tilfældet i mange organisationer.  Der laves usability-arbejde, fx test eller identifikation af brug/brugere – men denne viden får ikke reel indflydelse. Resultatet får ikke den fortjente påvirkning af slutmålet – enten fordi slutmålet er utydeligt, eller fordi der ikke er plads til – forandringen.

Fordi at forandre er oftest også at lave om. Hvad-enten det er på processen eller på produktet. Lave om koster penge. Lave om betyder at ændre andres arbejde. For nogle betyder 'lave om', at rette – og rette betyder at tingene ikke var gode nok i første omgang og det har nogle mennesker (og organisationer og processer) det svært med.

Så derfor er jeg én stor forandring. Fordi det jeg laver, kun er noget jeg laver for at lave om. Forandringen er mit arbejdes berettigelse og derfor skal mine forandringer altid implementeres og bruges.

Derfor skal jeg (og du) altid sikre, at jeg har mandat til at følge forandringen til dørs. Men så skal jeg naturligvis også stå til ansvar for at grundlaget er solidt, validt, dokumenteret – ja, at det holder i retten.

Som allerede antydet gælder det ikke kun produkter – det gælder i særdeleshed også organisationen og processen. Det er derfor Paul Sherman taler om at UX kompetencer implicit er Change Agents (du må selv google det). Fordi at vi altid, når vi først kommer igang, helt typisk ønsker at skabe forandring, søger at udvikle tingene på nye måder (fx ved at arbejde brugercentreret, eller især at få andre til det – se det er forandring!).

Den næste t-shirt ligger klar: I Am Change

P.s. Forandring er et af de hippeste ord indenfor politik for tiden, så lad os hoppe med på vognen. Usability er forandring!

Skal jeg hjælpe med brugervenligheden? – Nej tak!

onsdag, maj 19th, 2010

Ganske ofte. Ja måske en gang om måneden, kontakter jeg virksomheder bag helt almindelige hjemmesider.

Jeg siger til dem, at jeg kan tilbyde at de studerende på IT-Universitetet gennemgår deres website, med fokus på usability. Det er ikke noget dårligt tilbud, for de studerende bruger det bedste af et semester på at løbe en række metoder igennem, med websitet som case. Studerende som arbejder fuldtid i IT branchen og som er ved at uddanne sig på master-niveau.

Det er med andre ord et reelt tilbud. Langt de fleste gange får jeg da heller ikke noget svar :P

Så jeg undres og gør mig overvejelser omkring denne manglende interesse. Men gætter på at, et af flere forhold træder i kraft:

1) Den forkerte person får min email og ved ikke hvad han skal gøre ved den. Måske ved han det godt, men glemmer det.

2) Det er principielt den rigtige person der får den, med vedkommende ved slet ikke hvor man skal starte og tør ikke sige ja: "Vi ved godt vi har problemer med brugervenligheden, men det er ikke os selv der udvikler det og vi kan ikke få lov at ændre noget". Det var fx det indtryk jeg fik i Vanlosebio.dk, et site med masser af usability-problemer. Ingen kontakt = ingen interesse?

3) Man er simpelthen ikke interesseret eller forstår det ikke eller tror jeg lyver eller er bare ignorant (det kan godt komme ud på et)

Så hvad kan jeg (og du) lære?

A) At skrive en email ikke er nogen garanti for svar, heller ikke når det gælder service-virksomheder (ok, det vidste vi godt) - hvis man overhovedet kan finde en fornuftig adresse at skrive til. Jeg har fx skrevet til Apoteket.dk for at høre, hvem der tager ansvar for udviklingen af deres selvbetjening-info-standere på apotekerne, for at gå i dialog om brugervenligheden – ikke noget svar og ikke særligt nemt at finde ud af hvem der har lavet den. (Men standeren stinker også, så det kan man måske ikke bebrejde dem).

B) At selv gratis tilbud om konkret at arbejde med usability, ikke bliver modtaget med kyshånd i virksomheder, hvor det helt tydeligt ikke indgår i det daglige vedligehold af websitet. Og at den type forespørgsler ikke naturligt har en plads og bliver samlet op eller formidlet.

C) At der langt de fleste steder er rig lejlighed til at ændre på arbejdsgange, hvis man vil have bare nogenlunde styr på den User Experience ens produkts skaber – ja for ikke bare at tale om at der er uopdyrket værdi, der bare går næsen forbi.

Mon det hjælper (kva punkt C) at skrive "Hej, jeg vil helt gratis forære dig penge" – eller bliver den for tyk? Det er jo reelt det jeg spørger om?

En afrunding på denne misære kunne være. at usability stadig – selvom evalueringen modtages uden betaling – opleves som noget der koster mange penge (eller besvær) at gøre noget ved. Det kan det også godt, men man kan også godt starte i det små. Selv små ændringer kan jo have stor betydning.

Hvis man ikke selv forstår værdien, ikke selv har kompetencen og samtidigt er lidt bange for forandringer, så er det en cocktail der giver ovenstående handlemønstre.

Det er synd… (vi skrives ved)

eStamp? iPost?

tirsdag, maj 11th, 2010

Velkommen til det nye frimærke der klistrer på bagsiden. Det er kun 20 år siden jeg samlede på klistermærker, men bedre sent end aldrig!

Jeg får helt lyst til at sende flere breve. Ikke bare fordi jeg nu, meget lettere, kan klistre frimærket på brevet, men også fordi jeg efterhånden er træt af både email og facebook, når det kommer til god gammeldags, kærlig skriftlig kommunikation. Det var et "god-bedring Mormor"-brev der mindede mig om dengang…

Men hvorfor overhovedet frimærker? Her er en idé til Post Danmark:

Jeg poster bare mit brev, I sender mig regningen en gang om måneden.

Hvordan nu det. Jo, jeg har en aftale med Post Danmark, online naturligvis, der som iTunes bare trækker beløbet på min konto. Til denne aftale hører en kode, som jeg tydeligt påfører bagsiden af mit brev: OG.L9-2720. Et Voila!

Og hvis jeg nu ikke gider have en konto hos post-konglomeratet, så kan jeg naturligvis lige hente koden via en SMS. Naturligvis. Men hvem gider SMS, der er så håbløst langsomt og tungt.

Hvor svært kan det være. Nu skal jeg bare skrive brevet og poste det. Ja, jeg skal så stadig poste det, hvilket er røvsygt (jeg skal fx bevæge mig – og et bestemt sted hen, det er bare så 00'er-agtigt), men mon ikke man kunne finde en løsning på det også.

Hvad med postbudet. Han kigger alligevel ofte forbi. Han kan tage breve med tilbage. Så skal jeg bare skrive brevet og lægge det til postbudet.
Et VOILA!

Jeg kalder det eStamp – i lyset af, et der ikke er noget moderne dansk produkt – der hedder noget på dansk. Vel, "S-more"?

Nej, ok, vi kalder det iPost.