(Kommende indlæg handler om den praktiske brug af min optimeringsmodel fra sidst, men jeg springer lige til noget andet).
I går deltog jeg i UXbookclub i København, en lille klub jeg kun kan anbefale. Vi talte (efter at have talt om Donald Normans nyeste bog) om at sælge usability til de uindviede. Gammel diskussion, som blusede op i går, på baggrund af Normans gentagne henvisning til de klassiske problemstillinger, om ikke at inddrage brugere osv osv. Vi troede den var død, men den lever i bedste velgående – (ok, måske alligevel ikke den store overraskelse).
Jeg meldte lidt højrøstet ud at, man skal vende organisationer og virksomheder ryggen, som ikke prioriterer brugerorienterede designprocesser og usability, fordi det er en grotesk kamp op ad bakke – de skal have lov at sejle deres egen sø. Det er i høj grad min egen tilgang, efter at have arbejdet i sådan en virksomhed. Men jeg fik også lidt af en nåhr-ja-oplevelse, fordi det viste sig at andre deltagere i bogklubben, faktisk finder selvsamme udfordring interessant. Og det kan jeg sådan set godt forstå. Uden at jeg dog tror at det løser noget eller ændrer meget (men den tager vi en anden gang Ole – dit mavesure gamle fjols, sagde hunden).
Nå, men i den snak sagde en anden deltager: "Vi er grundlæggende brugernes advokat".
Det er et udsagn jeg i princippet er enig i og som jeg selv har brugt mange gange. Pågældende person vil med garanti kunne uddybe udtrykket – men hvis jeg ser på det isoleret, så må jeg indrømme at jeg egentligt synes det er misvisende og potentielt farligt at bruge det som udgangspunkt – eller som forklaringsmodel.
Lad mig prøve at begrunde det: Helt grundlæggende laver vi jo ikke brugervenlige hjemmesider og applikationer for brugernes skyld, vel?
Vi laver dem, som forretning, for vores egen skyld. Oftest for at tjene (eller spare) penge. Det er fordi vi tror på, at kvalitet i brugen giver øget værdi, så vi eftersøger den kvalitet. Derfor bør vi argumentere ud fra helt grundlæggende investeringsmæssige overvejelser omkring hvorfor vi synes at produktet skal være effektivt. Det er fordi at brugerne så kan løse flere opgaver, hvilket gør produktet mere værdifuldt, hvilket – osv, osv. – eller lignende sammenhæng.
Forskellen ligger altså i begrundelsen. Og det er sundt at vende den på hovedet, både for os usabilitykompetencer og for dem vi kommunikerer med.
For os selv ligger der et fokus som vi ofte glemmer, nemlig fokus på hvordan den værdi der "skabes i brugen" kan plansættes og målrettet kan måles og opnås. Jeg kommer desuden selv ofte til at springe usability-målene over, fordi det er lidt svært og tungt at opsætte og måle på deres gennemførsel. Det er i mange situationer en rigtig stor udfordring, men igen fordi hele tilgangen til IT-udvikling har et andet forståelses-fundament.
Skal jeg fortælle mine chefer om glæden ved usability, så lytter de til gengæld mere til mig, hvis jeg kan omsætte antal tilmeldte til nyhedsbrevet til værdi og arbejde struktureret på en fremgang – end hvis jeg taler om "brugervenlighed", "brugernes advokat", "de stakkels brugere", "de onde ingenører", "det skal være let at bruge", osv.
Begrundelsen i værdi, i kroner og ører, har direkte hul igennem hele vejen op og ned gennem forretningen. Samtidigt er det lidt en varm klud i hovedet på dem der ønsker at gøre usability til noget humanistisk, fodformet ammestue-arbejde, fordi argumentet om øget værdi (som oftest) er stenhårdt. Derudover tvinger det sig ind over alle andre opgaver i udviklingsprocessen og kan, hvis det bliver en drivende kraft/prioritet, pludseligt vende rollerne helt på hovedet.
Se det er der fandme noget ved kan jeg godt love dig! (ahem, got carried away, sorry).
Problemet er ofte at mange i organisationen ikke kan forholde sig til "brugernes advokat", på andet end et emotionelt, menneskeligt niveau – men det er bare ikke den verden de lever i, når der skal foretages hårde økonomiske prioriteringer – der hvor den godhjertede usability dør en brutal og på mange måder velbegrundet død, som en slap merudgift
Og lad mig slutte med at sige at det er skønt, at arbejde i et miljø hvor den grundlæggende forståelse af usability er indlejret i projektets grundpræmis. Nuvel, det er let at sige når jeg arbejder med e-handel. Der giver det lidt sig selv i en virksomhed som FDM travel.
Men jeg ville ikke tage fejl af at det faktisk lidt er en trends inden for web-usability, som med rette kunne sprede sig til andre dele af IT-verdenen. Jeg har allerede fået flere henvendelser fra organisationer, der gerne vil have møbleret lidt om på deres syn på udviklingsprocessen.
Denne gang har jeg en skarpladt skyder med i ærmet, hvor jeg før havde en sød bamse.
Det grænser til rygklapperi når fx 
. 
Nu leder jeg efter en måde at gøre mine to søgninger til favoritter, men det kan jeg ikke. Nå, jeg dropper det. Tid er penge. Efter lidt tids roden, opdager jeg at favoritter giver adgang til tidligere søgninger. Nu kan jeg finde både Flintholm og Nørreport og sætte søgninger lidt hurtigere igang.
For nyligt skrev jeg et indlæg til et (u)navngivent netværk at usability-interesserede. Jeg spurgte hvad deltagerne mente om mit 
