Selvfølgeligheder. Det er hvad det ofte bliver til når moderne IT-bureauer skal fortælle om hvordan man (de) laver “research”. Det synes at være lidt nemme point. Lavt-hængende frugter. Lad mig give et par eksempler.
“Du skal ud i virkeligheden” – ja hvad pokker skulle vi ellers. Det er (sgu) ikke en nyhed, at vi skal ud i virkeligheden og lære vores brugere, kunder, marked at kende. Jeg forstår ikke at det budskab sælger billetter. Men hvis det kommer som en overraskelse for dig, at du skal ud af stolen og ud i virkeligheden, så har du lang vej endnu. Der findes ikke en bog om usability eller UX, hvor det ikke står på side 1.
“Det tager ikke 5 år på universitetet at lære” – Nej, hvem har også påstået det? Nu skal jeg lære dig det: “Gå ud og interview og observér”. Værsgo’ det tog 5 sekunder. Men som så meget andet, så er det nu alligevel ikke så nemt. Det handler meget om erfaring og om at lære at udføre på en god måde. Forberedelse, udførelse og analyse kræver simpelthen erfaring og hvis man også har brugt lidt tid på at studere fejlkilder og ting som validitet, så er man bedre rustet.
“Lad ikke fordomme og politik stoppe god research” – Er det ikke dejligt at der stadig (?) findes masser af virksomheder, som sidder i mørke kældre, med topstyrede vandfalds-modeller og vat i ørerne, der ikke har fattet noget som helst af hvad der er foregået på nettet de sidste 20 år. Hurra! Nu kan IT-bureauet fortælle jer, at I skal komme ud af busken. Storartet. Men man behøver jo ikke tale ned til folk…
“Det er det, der sker de fleste af gangene” tilføjes det. Er det virkeligt sandt. Ok, så skal jeg lige skrive en hurtig bog mere, for den er da for nem…
Agile processer, iterativt design – hallo, er der aldrig nogen der har hørt om det? Jeg har ikke hørt om andet siden 1995!
En personlig holdning til sidstnævnte er, at problemet som oftest er, at de der ikke ønsker for meget af virkelighed – og hellere vil lade personlige eller politiske strømninger styre projektet – også er de, der bestemmer, hvorvidt der skal udføres bruger research. Så hvem er lige modtageren for det budskab. Lederne? Næ, de er jo problemet og lytter derfor ikke nødvendigvis. Medarbejderne på gulvet? Ja sikkert, men de skal jo bokse med lederne og i så fald er opgaven en helt anden.
Så lær os lige er bokse med lederne i stedet for at fortælle hvad vi skal gøre rent praktisk. Jeg plejer også at sige, at metoder og udførelse efterhånden er lidt “kedeligt og banalt” at fortælle om. Bare giv os ressourcer til at udføre arbejdet, så skal vi klare den – om ikke andet tillære os metoderne på lyntid. Det er mere det at få lov det kniber med.
Men ok. Lad os da bare sammen løfte banneret og holde ryggen rank. Der er åbenbart stadig masser af uvidende zombier derude vi kan belære. Måske er de bare usikre eller måske er de netop bare de der ikke har været 5 år på universitetet. Der er lang vej endnu mange steder, men vi skal nok til at have nogle andre værktøjer i brug. Ikke de værktøjer der handler om metoderne, men dem der handler om argumenterne. Sådan at vi ikke bare siger “der kan I se, det går galt hvis I ikke gør det” – show me, don’t tell me – giv mig værktøjer til at få tilgangen, metoderne, strategien osv integreret og implementeret.
Det har vi brug for og de frugter hænger faktisk ret højt.
