Ved UX Intensive, et arrangement afholdt af Adaptive Path i København, hørte jeg en interessant pointe, som ændrede min opfattelse af nogle ting. Lad mig starte et andet sted. Se, Steve Krug, der jo nærmest er blevet berømt for at skrive bogen “Don’t make me think”, har beskrevet sin ‘Trunk test’, en simpel test der sikrer at udvalgte informations-arkitektur-elementer er til stede i et hjemmeside-design. I bogen, og i testen, anbefaler han at der skal være et enkelt, overordnet søgefelt, der altid bør sidde i øverste (højre) del af hver side. Så man altid kan finde søgefeltet og skifte strategi fra navigation til søgning. Udemærket pointe. Et problem med søgninger er dog at de ofte fungerer skidt. Af flere grunde. Enten er den motor der driver søgningen ikke god nok, eller den er ikke konfigureret ordentligt. En anden mulighed er at indolholdet ikke er meta-beskrevet godt nok, sådan at søgemaskinen reelt ikke kan finde indholdet.
Men en mere interessant ændring, siden Krug skrev sin bog, er også at mange brugere har vænnet sig til at bruge (primært) Google til deres generelle søgninger. At man altså vender sig mod Google, i stedet for at bruge den integrerede søgning. Nogle steder bruger folk en integreret Google søgning, så det kan måske opfattes som en mellemvare.
Uanset, så efterlader det en integrerede søgning i et dilemma. Nemlig at den ikke er ligeså god som Google og derfor opleves som dårlig eller utilstrækkelig. Men det betyder også at det måske er tid til at se på den integrerede søgning i et andet lys. Efterhånden som informationsarkitekter, webmastere og lignende informationsmedarbejdere der skriver til en hjemmeside, bliver dygtigere til at arbejde med information som produkter – altså lærer at lave meta-information, styrede vokabularier og lignende systematisk håndterering af information – så opstår der også nye muligheder for den integrerede søgning.
Den bliver nemlig specialiseret, noget Google søgningen ikke er – tværtimod. Den specialiserede, domænespecifikke, tilpassede, avancerede og altså også integrerede søgning, er unik for det enkelte website. Derfor bør den også håndteres på den måde – og ikke som et ekstra Google-felt der giver søgning på hvad-som-helst. Den er netop ikke søgning på hvad-som-helst.
Derfor opstår der gammelkendte begreber som facetteret-søgning, som er en slags hierarkisk taxonomi, med flere sidestillede startpunkter – nemlig facetter – som giver en styret indgang til siden informationer. Det kunne også være den gammelkendte “avancerede” søgning, med mulighed for at søge i bestemte emne-grupper eller andre opdelinger.
Så det var den pointe jeg fik præsenteret, ved det ellers lidt ligegyldige arrangemente fra Adaptive Path. Ligegyldigt – i hvert fald den dag med informationsarkitektur – fordi det igen bare var en gennemgang af noget vi kan læse i en bog. Men det tyder nok på at denne fagområde stadig er lidt nyt for mange i web-branchen og at det indeholder en dybde, der langsomt lukker op for nye erkendelser og nye muligheder, så har en styrke mange endnu ikke har fået opdaget.
Men brugerne opdager det. De opdager at Google kan bedre, nu skal vi så lære dem at vi kan noget Google ikke kan.
Ol-urt
