<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?>
<rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:wfw="http://wellformedweb.org/CommentAPI/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:slash="http://purl.org/rss/1.0/modules/slash/"
	>

<channel>
	<title>Tanker om usability &#187; interaktion</title>
	<atom:link href="http://usabilitybog.dk/olesblog/tag/interaktion/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://usabilitybog.dk/olesblog</link>
	<description>Ole Gregersens blog om usability, weboptimering og interaktionsdesign</description>
	<lastBuildDate>Fri, 27 Jan 2012 15:14:08 +0000</lastBuildDate>
	<language>en</language>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.org/?v=3.3.1</generator>
		<item>
		<title>2 Gode interaktive oplevelser</title>
		<link>http://usabilitybog.dk/olesblog/2009/11/2-gode-interaktive-oplevelser/</link>
		<comments>http://usabilitybog.dk/olesblog/2009/11/2-gode-interaktive-oplevelser/#comments</comments>
		<pubDate>Wed, 11 Nov 2009 08:28:47 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Ole G.</dc:creator>
				<category><![CDATA[Usability]]></category>
		<category><![CDATA[design]]></category>
		<category><![CDATA[feedback]]></category>
		<category><![CDATA[google analytics]]></category>
		<category><![CDATA[interaktion]]></category>
		<category><![CDATA[positivisme]]></category>
		<category><![CDATA[TDC]]></category>
		<category><![CDATA[tilbagemelding]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://usabilitybog.dk/olesblog/?p=269</guid>
		<description><![CDATA[Når man arbejder (så meget) med usability som jeg gør, så går jeg ofte efter forbedringen. Efter problemet, der skal fikses. Det er sket at folk har brokket sig (!) og sagt: &#8220;Skal vi nu ikke holde op med at pege fingre og finde problemer&#8221;. Svaret er umiddelbart nej, men vi skal til gengæld også [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Når man arbejder (så meget) med usability som jeg gør, så går jeg ofte efter forbedringen. Efter problemet, der skal fikses.</p>
<p>Det er sket at folk har brokket sig (!) og sagt: &#8220;Skal vi nu ikke holde op med at pege fingre og finde problemer&#8221;. Svaret er umiddelbart nej, men vi skal til gengæld også huske at påpege de gode ting. De positive oplevelser. Her er to små interaktions-slagser af den slags:</p>
<div id="attachment_270" class="wp-caption aligncenter" style="width: 472px"><img class="size-full wp-image-270" title="tdc_quick_feedback" src="http://usabilitybog.dk/olesblog/wp-content/uploads/tdc_quick_feedback.png" alt="TDC's lille formular til feedback nederst på siden" width="462" height="131" /><p class="wp-caption-text">TDC&#39;s lille formular til feedback nederst på siden</p></div>
<p>Den første er den lille formular, hvor man på TDC&#8217;s hjemmeside, kan give den aktuelle side lidt feedback med på vejen. Jeg synes den er overskueligt lavet og sender et signal om at TDC arbejder på flytte support-opgaver fra deres telefoner over på deres hjemmeside. Det koncept kunne man sagtens udvise til at indeholde andre spørgsmål. (Selvom man i princippet ikke kan besvare det nederste spørgsmål med et klik).</p>
<p>Nummer to, er denne lille applikation i applikationen på Google Analytics. Jeg glæder mig over de mange muligheder der efterhånden er, for at lave funktionalitet/interaktion/design på nettet:</p>
<div id="attachment_271" class="wp-caption aligncenter" style="width: 460px"><a href="http://usabilitybog.dk/olesblog/wp-content/uploads/tidslinje_google_analytics.png"><img class="size-full wp-image-271 " title="tidslinje_google_analytics" src="http://usabilitybog.dk/olesblog/wp-content/uploads/tidslinje_google_analytics.png" alt="Periodevælger i Google Analytics" width="450" height="159" /></a><p class="wp-caption-text">Periodevælger i Google Analytics (klik for at se billede i 100%)</p></div>
<div class="mceTemp mceIEcenter" style="text-align: left;">Du kan ikke se interaktionen på dette billede, men man kan altså trække i de små håndtag og helt dynamisk vælge periode, som alternativ til kalendervisningen. Man vælger så henover den faktiske data (det er søjlerne), sådan at man kan vælge en periode hvor der har været brug. Det var lige den mulighed jeg stod og manglede.</div>
<div class="mceTemp mceIEcenter" style="text-align: left;">Super lækkert implementeret og flot designet.</div>
<div class="mceTemp mceIEcenter" style="text-align: left;">Den slags positive interaktive oplevelser, gør en mand som mig glad. Jeg tror mit næste job skal være indenfor web-applikationer <img src='http://usabilitybog.dk/olesblog/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /> </div>
<div class="mceTemp mceIEcenter" style="text-align: left;">Afslutningvis skal jeg lige have den her med. Ventetiden visualialiseret på Telia Erhvervs side. Da jeg skulle ringe, var kl. 12 &#8211; hvilket ikek ser så godt ud. Interessant service, som jeg fik gavn af (men jeg ringede alligevel <img src='http://usabilitybog.dk/olesblog/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /> ):</div>
<div class="mceTemp mceIEcenter" style="text-align: left;">
<div id="attachment_280" class="wp-caption aligncenter" style="width: 448px"><a href="http://usabilitybog.dk/olesblog/wp-content/uploads/telia_ventetid.png"><img class="size-full wp-image-280  " title="telia_ventetid" src="http://usabilitybog.dk/olesblog/wp-content/uploads/telia_ventetid.png" alt="Ventetiden visualiseret på Telia.dk (klik på billede for 100% størrelse)" width="438" height="214" /></a><p class="wp-caption-text">Ventetiden visualiseret på Telia.dk (klik på billede for 100% størrelse)</p></div>
</div>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://usabilitybog.dk/olesblog/2009/11/2-gode-interaktive-oplevelser/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
		<item>
		<title>State of the art?</title>
		<link>http://usabilitybog.dk/olesblog/2009/03/state-of-the-art/</link>
		<comments>http://usabilitybog.dk/olesblog/2009/03/state-of-the-art/#comments</comments>
		<pubDate>Sun, 29 Mar 2009 21:23:50 +0000</pubDate>
		<dc:creator>Ole G.</dc:creator>
				<category><![CDATA[Usability]]></category>
		<category><![CDATA[findability]]></category>
		<category><![CDATA[interaktion]]></category>
		<category><![CDATA[jazzhouse]]></category>
		<category><![CDATA[state-of-the-art]]></category>
		<category><![CDATA[webdesign]]></category>

		<guid isPermaLink="false">http://usabilitybog.dk/olesblog/?p=140</guid>
		<description><![CDATA[Under den titel, er jeg blevet bedt om holde et oplæg om, hvad der rører sig indenfor det nyeste i web-usability. Det skal jeg ikke afsløre her, men jeg har dog to pointer som jeg gerne vil dele. 1) Website kend din genre Jeg mener det er vigtigt, at kende sin genre på internettet. Er [...]]]></description>
			<content:encoded><![CDATA[<p>Under den titel, er jeg blevet bedt om holde et oplæg om, hvad der rører sig indenfor det nyeste i web-usability. Det skal jeg ikke afsløre her, men jeg har dog to pointer som jeg gerne vil dele.</p>
<p><strong>1) Website kend din genre<br />
</strong></p>
<p>Jeg mener det er vigtigt, at kende sin genre på internettet. Er man et informations-site, så skal man have styr på sin informationsarkitektur, have fod på sin findability og have &#8216;magt&#8217; over ordet på sit site. Er man et reklame-site for en ny smart sko, så har man helt andre rammer.</p>
<p>De-facto standarder er urimeligt vigtige, fordi de udtrykker hvad brugerne forventer og kender til fra andre sites. Det giver meget lidt mening, at eksperimentere på et site, hvor folk skal finde et produkt blandt mange &#8211; mens det til gengæld giver meget mening at eksperiementere, der hvor det handler om at give brugerne en oplevelse der brænder sig fast. Den skelnen er der stadig mange der ikke kan forvalte. Især i gråzonen mellem de to. Eller i tilfælde, hvor sitet skal kunne begge dele. Det skal skille sig ud, men det skal også være 100% effektivt, når det kommer til at vælge produkt. Men da langt størstedelen af websites idag, skal hjælpe brugeren til at finde en specifik information, så skal man ikke skamme sig over at have ekstra god styr på den opgave. Uanset og det betyder at man bliver ligesom 90% af andre sites. Det er jo netop pointen.</p>
<p><strong>2) Hvis hjemmesiden minder om en applikation, så behandl den som en applikation</strong></p>
<p>Dermed mener jeg, at web2.0, flash, ajax og hvad det nu ellers hedder, når hjemmesider kan alt det vi kender fra vores dekstop &#8211; at så kommer hele traditionen fra softwareudvikling pludseligt i spil, i et bagangreb, der får visse sites til at ligne noget, der er så skidt, at det minder om dengang i 90&#8242;erne, da vi ikke vidste bedre. Hvis punkt 1 herover, tog udgangspunkt i informationsarkitekturen, så tager dette punkt fat i interaktionsdesignet. Et lidt banalt eksempel kunne være denne liste fra re-designet (ved ikke hvornår det er fra) af <a href="http://www.jazzhouse.dk/">Jazzhouse&#8217;s website</a>:</p>
<div id="attachment_141" class="wp-caption alignleft" style="width: 310px"><a href="http://www.jazzhouse.dk/"><img class="size-medium wp-image-141" title="billede-2" src="http://usabilitybog.dk/olesblog/wp-content/uploads/billede-2-300x204.png" alt="Liste med koncerter i Jazzhouse" width="300" height="204" /></a><p class="wp-caption-text">Liste med koncerter i Jazzhouse</p></div>
<p>Denne indlejrede liste viser alle koncerter i Jazzhouse, på hjemmesidens forside. Lister er noget man kender rigtigt godt i traditionel software-udvikling. De fleste softwareprodukter indeholder rigtigt mange lister. Derfor findes der også mange gode retningslinjer for lister. Det er jeg ikke verdensmester i, så jeg vil blot bruge min logik her i stedet. Koncerterne er koncertstedets rygrad, det vi kommer der for. Derfor skal det være nemt og hurtigt at overskue, hvem der spiller og hvornår. Hvorfor så begrænse sig til en lille-bitte liste, hvor alt har samme farve og størrelse. Der er intet til at afkode listen. Jeg mener tiden er løbet fra indlejret scroll anyways og ville langt hellere bare have en lang side, med generel scroll. Havde den liste været del af en applikation til at håndtere hotel-bookinger, så havde den aldrig set sådan ud!</p>
<p>Min pointe er. Jo mere websites læner sig op af applikationer, desto mere bør man lære og bruge de principper der gør sig gældende for applikationer. Her bliver det nok engang vigtigt, at se på usability ift. opgaveløsning og sammenhæng mellem brug og design. Den tilgang er måske ikke så dominerende på nettet, hvilket bør gøre nogle webdesignere urolige.</p>
<p>Så state of the art? Det er i hvertfald at kunne adskille design, information og interaktion &#8211; og at kunne samle det igen, uden at den ene vinder over den anden.</p>
<p>Faktisk er overskriften for mit kommende oplæg: Brugervenlighed efter <a href="http://useit.com">Jakob Nielsen</a>: State of the art.  (Jeg har ikke selv valgt titlen) Hr. Nielsen bliver  ofte, fejlagtigt og lidt dumsmart overfladisk, beskyldt for at være fortaler for noget der resulterer i kedelige websites/produkter. Men arven efter ham, vil af nogle, opfattes mindst ligeså kedelig. Jeg tror det handler om, at forstå hvem det er, der keder sig. Dem der laver hjemmesiden eller dem bruger den? Jeg tror desværre alt for mange webdesignere, keder sig mens de laver ting der fungerer godt for brugeren. Mens de til gengæld synes, at de laver hippe ting, mens de faktisk laver noget der ikke er brugervenligt. Men det er bare en fornemmelse (jeg har selv lavet meget webdesign <img src='http://usabilitybog.dk/olesblog/wp-includes/images/smilies/icon_smile.gif' alt=':-)' class='wp-smiley' /> )</p>
<p>KHole</p>
]]></content:encoded>
			<wfw:commentRss>http://usabilitybog.dk/olesblog/2009/03/state-of-the-art/feed/</wfw:commentRss>
		<slash:comments>0</slash:comments>
		</item>
	</channel>
</rss>

