Posts Tagged ‘iPhone’

Rejseplanens hvem, hvad, hvor på min iPhone

tirsdag, december 28th, 2010

Når jeg underviser i usability – og det gør jeg en gang om ugen, stort set hele året rundt – så introducerer jeg begrebet "Brugssituationen". Det er den situation, hvor brugeren interagerer med det digitale produkt og derved skaber værdi for sig selv og potentielt også for producenten. Jeg har selv opfundet en huske-regel der siger: Hvem, hvad, hvor:

Hvem – er brugeren?

Hvad – er det brugeren gerne vil opnå?

Hvor – er brugeren?

Der er en masse underspørgsmål, bevares, men det er overordnet det vi skal vide for at forstå grundlaget for den interaktion der tager sted.

Nå, jeg må hellere se at komme til fadet. Jeg valgte forleden at tage toget på arbejde og i den forbindelse, opstod et behov for at kende til nogle togtider. Kort fortalt, så bor jeg i Vanløse og kan vælge at tage til Lyngby via Nørreport eller via Flintholm/Hellerup. Men rejsens længde varierer alt efter hvordan togene passer sammen. Enter the Rejseplanens iPhone App.

Så nu har vi et produkt på den ene side og min brugssituation på den anden – vi er klar til at vurdere om produktet er brugbart for mig – yeah!

Jeg ridser lidt op:

Hvem – Mand, 38 år, ret IT-kyndig, stor erfaring med apps, glad for mad, funk og sin kvinde (ja, hvad skal jeg skrive…?)

Hvad – Vil gerne vide om forbindelse er bedst via Flintholm eller Nørreport, vil mere konkret gerne kende togtider på linje E fra Nørreport og linje F fra Flintholm – skiftevis og hele tiden.

Hvor – På farten, sidder i metro over 3G netværk, skal tage beslutningen indenfor 1-2 minutter, samtidigt med togrejse.

Vi kan også se lidt mere på hvordan produktet understøtter denne brugssituation. Rejseplanens app kan finde infotavler, fx med udgangspunkt i Flintholm st.  og de forskellige typer af transport (tog, metro, bus, osv).

Dertil kan app'en gemme favoritter. Begge funktioner indgår i brugs-scenariet, som går som følger:

1) Jeg åbner app'en, vælger "infotavler", indtaster Flintholm st. (der er auto-complete) og siger jeg vil se mulighederne for tidspunktet "nu":

2) Der er rigtigt mange forbindelser på Flintholm st. og da jeg har travlt, kan jeg ikke overskue dem. Der er alle mulige og umulige busser og typer af tog, jeg ikke skal bruge. Jeg skal bare bruge S-togs-forbindelser.

3) Jeg opdager noget der ligner en tragt i brugergrænsefladen og forventer korrekt at det er en mulighed for at filtrere:

4) Skønt! Jeg sorterer og får vist det jeg skal bruge. Nu skal jeg så videre til informationerne fra Nørreport, så jeg kan sammenligne de to muligheder jeg har for min rejse:

5) Jeg går tilbage til søgning og gentager. Igen skal jeg filtrere, hvilket jeg kan acceptere, da mine forbindelser jo kunne være via andre transportformer.

6) I mellemtiden er jeg steget på metroen og er på vej til Flintholm. Nu skal det gå stærkt, jeg skal tage en beslutning. Tilbage og kigge på Flintholm.

7) Efter at have gjort det et par gange, opdager jeg at der er noget der hedder favoritter. Yes! En mulighed for let at skifte mellem mine to muligheder.

8) Nu leder jeg efter en måde at gøre mine to søgninger til favoritter, men det kan jeg ikke. Nå, jeg dropper det. Tid er penge. Efter lidt tids roden, opdager jeg at favoritter giver adgang til tidligere søgninger. Nu kan jeg finde både Flintholm og Nørreport og sætte søgninger lidt hurtigere igang.

MEN: Eftersom disse placeringer jo ikke er gemt, men snarere "husket", så er mine filtreringer ikke med. Og da der er mange filtre, så tager det ret lang tid, i det rumlende tog, at indstille igen – noget jeg hurtigt bliver mega-træt af.

So there you have it!

Gratis brugertest af rejseplanens app. By real users in real use!

Min pointe her er  – ud over at vise hvordan man kan gå til opgaven og hvordan man kan lære noget af den – at mit brugsscenarie tydeligvis ikke er fuldt understøttet i denne app. Det kunne det være, hvis Rejseplanen havde afprøvet brugssituationen eller analyseret den bedre. Det kan være en prioritering: At den type brug ikke er typisk. Men jeg vil påstå at den mentale model omkring en "favorit", som man kan vende tilbage til, ikke er ordentligt understøttet.

Det har jeg så gjort Rejseplanen opmærksom på. Så ser vi hvad der sker.

I mellemtiden må jeg så igennem alle disse unødige trin, med mindre det med vanen viser sig at være hurtigere blot at starte søgningen forfra hver gang.

/Rejsende OnkleOle

Big is beautiful?

fredag, april 16th, 2010

Forleden besøgte jeg et website for et rejseselskab. Jeg skulle danne mit et indtryk af sitet. Jeg søgte naturligvis efter en rejse. Du ved, den der med afrejsedato, hjemrejsedato, antal rejsende og hvor man nu vil hen. Ikke noget særligt der. Pop-up datovælger, rullemenuer og automatiske forslag til at vælge den rette lufthavn. Man skal ikke besøge særligt mange sites af denne type for at finde lignende interaktionsdesign:

 

Så bliver jeg kreativ:

1) Hvorfor skal det være så småt?
2) Hvorfor skal jeg bruge tastaturet så meget?
3) Hvad nu hvis det var en iPhone app?
4) Er der ikke noget med Fitt's law?

Fitts lov siger at den tid det tager at føre musen til noget som er relativ mindre, tager relativt længere tid – som fx de små radioknapper i eksemplet herover. Det sker fordi man skal være særligt præcis med sin kontrol over musen – noget der bliver en ekstra besværlig handling – en kognitiv belastning. Og dem vil vi jo gerne minimere, remember?

Det med at det er småt, ser man mange steder, jeg har tidligere beklager mig over paginering, som jeg synes er et godt symptomatisk eksempel:

Jeg tror der er flere grunde. En kunne fx være at musen (altså den pil du fører rundt på skærmen) er så lille. På en iPhone er alting lidt større, fordi man brugere fingeren. Man kan ikke ramme, hvis det er for småt. Det kan man på en stor skærm, men det betyder ikke at det er nemt.

En anden grund kunne være at HTML standard elementerne ikke har skiftet størrelse. De er i forvejen små, men de bliver stadig "mindre" som oplæsningen stiger. De skalerer heller ikke pænt og har reelt ikke nogen attribut til at styre deres størrelse.

Alligevel ser man flere steder disse indtastningsdialoger vokser, de bliver større, fordi man forstår at – at når fokus er på at indtaste, så gør det ikke noget tingene er store, tydelige og hurtige at flytte musen til.

Hvis man nu bruger iPhone som sammenligning – hvor musen jo er en fingerspids, der trods alt er lidt federe end musens repræsentation. Det kunne fx være denne datovælger:

Datovælgere er efterhånden udført sådan at man kan vælge datoen med musen – og tak for det. Hvornår kommer valg af by med et verdenskort? Det behøver ikke være præcist, der kommer alligevel konkrete forslag bagefter, men jeg behøver ikke løfte hånden fra musen. Hvilket er lækker hvis jeg sidder og hyggerbrowser dovent efter den rigtige rejse.

Man kunne også lade sig inspirere af iPhonens rullemenuer. Hvis man tænker frem, kunne man så forestille sig at brugerne bruger musens scroll-hjul funktion til at vælge dato:

Og der er vel ikke noget i vejen for at lave web-versionen i den størrelse. Når man som bruger er gået igang med at vælge og indsætte oplysninger, så skal man ikke andet og derfor kan man godt argumentere for at det tager hele fokus.

Langt de fleste dialog online, der kræver indtastninger (fx logins, tilmelding til nyhedsbreve, periode valg) har kun få felter og derfor kan de godt fylde mere.

Det var i gamle dage at alting skulel være småt online. Det er ikke cool mere. Nu skal det være STORT! Design og brug går hånd i hånd, hvor usability er storebror og det grafiske design er med for hyggens skyld :-) Ellers sagt på en anden måde. Designet skal bare være i orden. Det er brugen der er den store værdi-skaber.

Hvornår kommer der en version af Google, hvor søgefelter er 3 gange så stort?

Bare vent og se…

(tilføjelse):

Det kan godt være at ovenstående ser stor og barnlig ud, men det er godt nok tydeligt og overskueligt at gå til.

Her er lige en mere fra AOK:

Hvad var det lige jeg var igang med? – nå jo, jeg søger. Hvad søger jeg efter?

Telia og manden der ville eje en iPhone

fredag, februar 19th, 2010

Er følgende mon en helt almindelig oplevelse, hos en helt almindelig kunde hos Telia?

Den starter her: Jeg, Ole Gregersen, har endeligt besluttet mig for at købe en iPhone!
Jeg vil gerne købe den hos Telia på deres billige Flex-abonnement. Jeg er allerede erhvervskunde hos Telia, hvilket betyder, at jeg skal overdrage nummeret til et privat abonnement og derfor er tvunget til at udfylde, udskrive og aflevere en overdragelses-aftale i en Teliabutik. Lidt kluntet og gammeldags, men hvad. Det klarer jeg nok, jeg forstår at jeg lige der, er offer for en undtagelse, noget der ikek sker så tit.

Her begynder festen!

Har ud prøvet at ringe til en Telia-butik? 80 40 44 44. Telia har sådan noget telefonmenu på alt hvad de laver. Fra et brugs-perspektivt er det tungt og langsomt. "Tryk 1 og dit, tryk 2 for dat. Vi optager dit opkald og alt muligt, tryk 1 hvis det er ok, osv…" – der synes ikke at være grænser for hvor urimelig den dialog må være.

Jeg skal hente min nye telefon på Fisketorvet i København. Men jeg vil gerne sikre mig at butikken har den rigtige model liggende – Telia hjememside angiver at de har udsolgt på nogle modeller og jeg gider ikke gå forgæves – hvilket jeg så alligevel ender med at gøre to gange inden dagen er omme.

Men ok, jeg skal have fat butikken. Jeg ringer på det fælles nummer. "Tryk 1 for dit, 2 for dat. Indtast postnummer og vælg butik 1 ved at trykke dit og dat". Det tager en krig, men jeg omstilles til butikken på Fisketorvet (går jeg ud fra). Ingen tager den. Den ringer cirka 5 dut, så får jeg besked om at den ikke bliver taget og farvel. Systemet lægger på. Hvis der bare er en kunde i butikken, så når en sælger aldrig at tage telefonen inden for periode den ringer. Jeg prøver igen. "Tryk 1 for dit og 2 for dat"…
Super 'effektivt' system, for jeg gider ikke blive ved. Telia undgår at svare og bruge tid. I princippet har jeg ingen reel chance for at vide om der overhovedet er en telefon der ringer ude i virkeligheden.

Men via Fisketorvets hjemmeside, finder jeg så alligevel et mobilnummer til butikken. Jeg ringer op – "de har meget travlt i butikken og ikke tid til at tage telefonen". Fair nok. Der kan være mange mennesker på Fisketorvet.

Jeg kører alligevel til butikken. Nu har jeg hidset mig op til at ville have en iPhone. Nu skal det være.
Så ankommer jeg til butikken. Der er ikke en eneste kunde. Der er til gengæld to unge sælgere der står og hænger. Jeg siger jeg vil købe en telefon. De oplyser at mit abonnement er spærret og at jeg ikke kan komme ud af det før september. Jeg husker svagt noget med at jeg har skiftet abonnement og at der måske var en klausul. Telia ringer og ændrer mit abonnement cirka en gang om året… Slukøret accepterer jeg mit nederlag.

Jeg ringer dog til erhverv og finder ud af, at det er en fejl. Fejlen bliver rettet. Jeg er ikke bundet mere (jeg går ikke i detaljer her, men det var sgu også ret åndssvagt).

Tilbage til butikken – nu skal jeg have min iPhone!

Der er stadig optaget på telefonen. Samme stemme der oplyser at de har travlt. I butikken står de to unge stadig og glor, ikke en kunde i sigte. Jeg fortæller dem om telefonsvareren. de griner smørret.
Nu er jeg klar til min iPhone. Men de har bare ikke en på lager. For helvede.  De har til gengæld den model der er beskrevet som udsolgt på Telia's hjemmeside. Jeg tager hjem og overvejer om noget større i universet prøver at fortælle mig at det hele er en dårlig idé med den alligevel alt for dyre og unødvendige dims.

Her kunne jeg så komme med sådan nogle kloge forslag til hvordan Telia skal arbejde med den samlede User Experience på deres kontaktpunkter og jeg kunne skælde de unge mennesker ud for deres åbenlyse ligegyldige og sjuskede omgang med Telias brand og serviceniveau. Gode råd til virksomhedens User Experience Design.
Men jeg vil hellere komme med nogle handlingsorienterede forslag til Telia's telefonsvarer-strategi – de er jo trods alt eksperter i telefoner, men åbenbart bare ikke i hvordan man kommunikerer i dem:

Forslag til besked i telefon når man skal i kontakt med butik: "Kære dig der har ringet. Her i Telia har vi vurdere, at det er alt for dyrt at bruge tid på at tale i telefon med dig. Desuden vil vi helst undgå at du ringer direkte til vores butikker. Derfor slutter opkaldet her. Tak for din forståelse." Dut. Det er effektivt. Både jeg og Telia har nu sparet flere minutter – gange antallet af opkald = win-win for alle!

Jeg vil også hellere udtrykke mig lidt jordnært:
Kære Telia. Det er simpelthen for slapt. Det er en af de mest sjuskede og kluntede serviceoplevelser jeg har haft længe. Det er ineffektivt og potentielt forulempende. Kommer i lige ind i kampen!?

Min samlede oplevelse er at I kan rende mig i røven – venligst. Jeg vælger af uransagelige grunde at blive ved med at være jeres kunde, men I vil fra nu af, blive mit glanseksempel på hvorfor det er vigtigt at holde styr på den samlede brugeroplevelse. I bliver min case, når jeg skal forklare hvordan det ikke skal gøres, når de forskellige kontaktpunkter og kanaler skal spille sammen på en velfungerende måde.

Og – det var jo ikke fordi det var en helt særlig prekær situation. Det var en helt almindelig, dagligdags arbejdsgang for en kunde: Vælg produkt på hjemmeside, ring til butik, hent produkt. Det skal Telia altså have 100% styr på efter min mening.

 Jeg glæder mig dog stadig til en dag at hente min iPhone i en af jeres travle butikker…

Ole