Posts Tagged ‘ITU’

Når Jakob Nielsen siger det enkelt og godt

torsdag, august 12th, 2010

For nyligt skrev jeg et indlæg til et (u)navngivent netværk at usability-interesserede. Jeg spurgte hvad deltagerne mente om mit pensum på usability-kurset på IT-Universitet – nysgerrig for at høre om disse, langt mere erfarne personligheder, mente at mit pensum hang nogenlunde sammen. Jeg fik gode tilbagemelding fra flere, som havde oversat det danske site via google translate. Men jeg blev også spurgt: Hvorfor er der ikke noget Jakob Nielsen. Det er der jo så faktisk også, for jeg taler en del om Heuristisk Evaluering og det har meget med omtalte Nielsen-guru at gøre. Men jeg har ikke direkte nogle tekster.

Til gengæld publiserede selvsamme Nielsen sit nyhedsbrev Alertbox samme uge og jeg synes faktisk at materialet var så godt, at det nu bliver en del af pensum. Nielsen siger ikke noget nyt, tværtimod, han siger det samme han har sagt i mange år, men han siger det bare godt og kort.

Så jeg vil gerne benytte chancen til at linke til hans indlæg om Interviews.

Jeg synes hans pointe omkring kravspecifikationer er uendelig god – også fordi jeg er tilhænger af argumentation der taler til  – hvad skal man kalde det – logikken, rationalet, den sunde fornuft…

Fordi mennesker ikke kan sige noget brugbart om hverken deres erfaringer med brug – eller omkring deres fremtidige brug, men kun om den brug der foregår i nuet, ja så giver det heller ikke mening at specificere brugen på forhånd. Fordi der deri ligger selvsamme modsætning, at sige noget om en brug der ikke foregår i nuet – og ikke er designet med forståelse af det.

Men snyd ikke dig selv, læs hans indlæg, Det er hurtigt gjort og du kan bruge argumentationen resten af dit liv, overfor andre og overfor din egen forståelse af hvorfor du arbejder med UX, HCI, usability eller lignende…

Så nu er det også pensum.

 

/Ole