Tanker om usability

I forbindelse med min undervisning i usability på IT-Universitetet, har jeg diskuteret usability-evaluering med de studerende på holdet. Der har vi blandt andet set på det man kunne kalde Guideline-baseret evaluering, fx baseret på “Research-Based Web Design & Usability Guidelines“, som en måde for ikke-eksperter, at komme igang med at lave evaluering af  websites, i en fornuftig kvalitet. Men det har vist sig at være lidt sværere end først antaget, at finde et klart svar på best-practice (som kunne være et brugbart kriterie).

Tag nu fx brødkrummestien. Den er til dels blevet de-facto standard, ikke mindst via bøger som “Don’t Make Me Think“. Så jeg oplever, at de studerende noterer det som et usability-problem, hvis der ikke er brødkrumemsti på et website. Det kan jeg godt følge, hvis man argumenterer for at brugerne, de-facto, forventer at krummerne er til stede. Men spørgsmålet er nu snarere, om brugerne gør det og om det har nogen reel betydning, hvis der ikke er brødkrummer.

Se nu fx Jakob Nielsens Alertbox om emnet. Selv om han selv nedtoner effekten og værdien af brødkrummer, så anbefaler han dem stadig:

All that breadcrumbs do is make it easier for users to move around the site. (Useit.com)

Hvis man sammenholder det med den guideline om brødkrummer der står i Research-Based Web Design & Usability Guidelines:

Do not expect users to use breadcrumbs effectively. (PDF)

Så begynder der at tegne sig et billede af en funktionalitet, der bruges meget lidt, ofte ikke forstås korrekt og som slet ikke udnyttes til sit fulde potentiale.

Det har været lidt en overraskelse for flere af de studerende. For brødkrummerne var i deres bevidsthed blevet etableret som noget vigtigt, noget der skal være på et website. Men det faktiske svar er nok mere komplekst, som Jakob Nielsen også antyder:

Breadcrumbs are different than most other little-used design elements for the simple reason that they don’t hurt users who ignore them. (Useit.com)

En pointe her er, at det, selv med guidelines i ryggen, kan være svært at lave en kvalificeret evaluering af et website, uden at have en rimelig god føling med de erfaringer der er gjort i marken. Det er farligt at basere sin tilgang til usability på myter, gamle erfaringer og “sådan plejer vi”. Der synes at være to løsninger på den udfordring. De ene er at forstå hvordan man kan evaluere websites med inddragelse af brugere. Den anden er at holde sig ajour med den nyeste forskning og viden om emnet. Begge dele kan være nærmest uoverskueligt for den almindelige webmaster.

Både Jakob Nielsen og de forksningsbasere retningslinjer, tilgå dog emnet med et vigtigt værktøj, nemlig en prioritering af vigtighed. På den måde kan man komme langt med at forstå hvad der er vigtigt – og hvad der ikke er. Som fx brødkrummerne.