Posts Tagged ‘strategisk usability’

En organisatorisk udfordring i weboptimerings-processen

fredag, marts 2nd, 2012

Model der viser udfordring ved eksisterende optimerings-paradigme

Der er en interessant udfordring indenfor weboptimering eller konverteringsoptimering, som jeg mener det er værdifuldt at undersøge lidt nærmere.

Lad mig tage udgangspunkt i min oplevelse af den typiske virksomhed der gør forretninger online. Det behøver ikke direkte være e-handel, men kan også være en af de mange andre virksomheder der sælger deres produkter online. Disse virksomheder har typisk en online marketing manager. Vedkommende har igennem en årrække arbejdet med at forstå, forbedre og pleje en række trafikkilder. Det er typisk Google Adwords, Affiliate marketing (kampagner og bannere), det er nyhedsbreve og det er til dels søgemaskineoptimering. Har manageren været god til sit arbejde, har disse trafikkilder givet en stadig stigende strøm af besøgende til websitet.

I lidt større virksomheder sidder der en specialist på hver af disse områder, og hvis ikke så kører manageren det selv eller får et bureau til det. Den gruppe medarbejdere fokuserer primært på at skabe trafik til websitet. Oftest ved de ikke så meget om at optimere på selve sitet, men som regel er det også et resultat af, at de har travlt med at optimere på deres trafikkilder. Et ugentligt nyhedbrev eller et trimmet Adwordskonto er fast arbejde. Det er den gruppe kompetencer der er tegnet øverst i modellen ovenfor.

Udover online marketing manageren har virksomheden også en eller flere medarbejdere der søger for indholdet på selve websitet. De hedder typisk webredaktør, content manager, web manager, online koordinator eller noget andet (i modellen kalder jeg det webdesign under en betegnelse). Denne gruppe tager sig af at opdatere websitet. Det er både af teknisk og indholdsmæssig karakter. Nogle gange er det en samlet gruppe der holder styr på websitet, andre gange er det en web-afdeling der varetager opgaven for en række interessenter i organisationen – og disse interessenter bidrager måske også selv med indhold.

Udfordringen er grundlæggende, at disse to grupper (online marketing og de der skaber indholdet) ikke har samme mål, ja de bliver oftest målt på noget forskelligt. De kommer gerne fra en forskelligartet baggrund eller kultur og de kender ikke hinandens mål og opgaver særligt godt.

Online manageren holder godt nok nogle møder med webredaktøren, for hun vil gerne have bedre sammenhæng mellem hendes Adwords kampagner og websitets landingssider. Men hvad brugeren gør derfra, det er hun ikke involveret i. Webredaktøren kender kun overfladisk Adwords kampagnerne og ved fx slet ikke hvad der foregår i affiliate netværket. På den anden side ved online manageren ikke specialt meget om brugerne, fordi de data hun kigger på er helt ryddet for indsigt i den faktiske brug af websitet.

Så langt så godt. Jeg kan påpege, at de to grupper med fordel kunne tale mere sammen og at konverteringsoptimering netop handler om at samle de besøgende op fra trafikken og få dem til at konvertere på sitet. Men udfordringen stikker dybere end det tror jeg.

Ovenstående tilgang er meget udbredt og har som sådan været succesfuld i en årrække. Men måske er det paradigme om man vil, under forandring. Det er fx efterhånden en udbredt forståelse, at mere og mere trafik ikke nødvendigvis giver flere og flere konverteringer. Måske har vi fået udenlandske konkurrenter, der tromler vores Adwords og SEO forspring. Nu skal der noget mere på bordet, for at kunderne konverterer hos os. Nu skal vi være endnu skarpere på at give brugerne en relevans og værdi – og den skal være unik hos os.
Skal den online virksomhed blomstre i de kommende år, vil der igen være behov for at modne organisationen.

Skal virksomheden udnytte det optimeringspotentiale der ubenyttet gemmer sig i, at brugerne trækkes ind i butikken på én måde og behandles på en anden når de handler, så skal de to grupper i højere grad arbejde sammen. Konverteringsoptimeringen bliver en overordnet tværgående proces. Og når virksomhederne typisk står et andet sted i dag, så bliver det også en modenhedsproces, hvor virksomheden på mange niveauer skal tænke anderledes.

Men her bliver det svært. Både fordi virksomhederne skal omdefinere en del af den online forretning. Der skal måske også nye kompetencer til. Der skal afsættes ressourcer til den tværgående proces og forståelse. Der skal laves best-practice og businesscases. Der skal i grad etableres en optimeringscyklus og en datacentreret tilgang (webanalyse) til denne, noget der i sig selv er en ret stor udfordring. Ja, måske skal vi have endda ny generation af ledere til i den digitale forretning?

Det vil vise sig.

/Ole Gregersen

En personlig opdatering: Fra KMD til FDM travel

fredag, oktober 8th, 2010

Ohøj. Længe siden. Ja, jeg har ikke skrivet her i lang tid, primært fordi jeg har skiftet job, så jeg nu er 'usability specialist' hos FDM travel (jeg arbejder helst steder med tre-bogstavs forkortelser).

Anyways. Det handler på mange måder om at skifte fokus. Skiftet af arbejdsplads har været en kærkommen chance for at udskifte problemstillinger ift. til usability. Så nu intereserer jeg mig mere for websites, mere for landingpages, mere for GWO, mere for "kunder", mere for e-handel, mere for rejser og generelt langt mere for produktet.

Til gengælf interesserer jeg mig mindre for usabilitykrav, mindre for strategisk og organisatorisk usability. Gode gamle KMD er en virksomhed hvori usability trives rigtigt rigtigt dårligt. Det bliver altid nedprioriteret, kompetencerne udnyttes ikke og ledere og projektledere har slet ikke øje for muligheder, ROI eller bare den fornuft der kan ligge i at kvalitetssikre og risikostyre ift. produktets brug. Dukker der en ny tingslysningssag op i relation til KMD lancering af deres SAP Opus suite, så bliver jeg ikke overrasket:

"Hvor hovedparten af systemet er forprogrammeret og hvor alle processer er kortlagt ud fra best-practices fra de mest anerkendte virksomheder i verden."
- siger KMD om udviklingen af deres nye ERP til kommunerne.

Der skærer jo godt i ørerne ikke :-)
Forprogrammeret?
Og hvilke virksomheder i verden er det de danske offentlige systemer skal baseres på?
Nå jo, virksomheder der ikke arbejder med offentlige ydelser, men med udvikling og salg af helt andre produkter.

Nej vel…?

Man skal ikke have arbejdet meget med interaktionsdesign eller brugercentreret udvikling, før man allerede på det grundlag godt kan høre det kan gå grundigt galt…

Det betyder også – hvis jeg ikke har sagt det før – at min holdning til "kampen for mere usability i organisationen" nu er den, at man skal løbe skrigende bort.
Hvem gider arbejde med usability i KMD, når virksomheden på ingen måde er interesseret? Ikke mig.
På samme måde har jeg stor respekt for alle der arbejder med usability på konsulent-basis. Tænk hele tiden at skulle argumentere for at arbejde brugercentreret eller at lave tidlige tests. Det er da røvsygt.

Når man arbejder med noget der bare minder om e-handel, så giver det sig selv: Kan brugerne ikke finde produktet eller finde ud af at købe det, så taber vi penge. Såre simpelt.

Det er ligeså simpelt indenfor store IT produktioner som KMD Opus suite, men det er der bare ikke rigtigt nogen der gider høre på.

Så det var lidt den sang. Hvad sker der ellers?

Jo, SIGCHI er igang med at lave et Ignite arrangement til World Usability Day, som jeg deltager i og det løber af stablen den 11. november.

Jeg arbejder desuden med usability i relation til online værktøjer – tænk Google Analytics og den slags – så det kommer der også mere om.

Vi ses i miljøet,

 

Ole

IT-virksomheder tisser i bukserne

tirsdag, januar 26th, 2010

Mange softwareudviklings-virksomheder tisser i bukserne efter devisen, at det er dejligt lunt, lige nu og her. De ved nok godt at det bliver koldt senere på dagen, men der håber de at tisset er forsvundet eller at de ikke kan mærke kulden.

Denne udsøgte analogi, dækker over en af de mest mærkelige erfaringer jeg har ved at arbejde med og diskutere designprocesser software-udvikling.

Se, analogien skal oversættes som følger: Vi ved godt at ubrugelige produkter på sigt kommer til at koste os kassen (den kolde tis i bukserne), men lige nu og her, er det besværligt, svært og også lidt dyrt at lave iterativ og konsekvent kvalificering af vores design - så det gør vi ikke (det er her vi tisser i busserne).

Jeg hører det gang på gang. Hvis vi tegner strækscenariet omkring fejlslagne produkter, så forstår alle godt risikoen. Men det ændrer ikke noget. Der bliver ikke skabt en ellers logisk kobling til, at denne risiko i høj grad kan styres fra projektets start.

En bekendt i usability-konsulent branchen, sagde begavet den anden dag, at der snart var flere penge at tjene på at hjælpe virksomheder med ikke at lancere produkter, som i at kvalitetssikre de produkter der faktisk sendes på markedet. Hvis han ser sådan på det, så må argumentet være, at disse virksomheder sparer mange flere penge ved ikke at gå ind i de udviklingsforløb.

Det underlige er, at det regnestykke er så svært at fange. Et par papirtests kan afsløre alvorlige problemer i koncepter og design, på et tidspunkt hvor der ikke er kodet en eneste linje – for slet ikke at tale om at lacere et skidt produkt. Hvorfor er det, at det faktum systematisk ignoreres? Jeg  har ærligt talt svært ved at forstå det.

Her er et par gæt:

  1. Ingen i projektet tænker tanken, fordi den kompetence (viden, erfaring, faglighed) ikke er til stede
  2. De der tager beslutningerne, har travlt med at få skidtet færdigt og skal ikke stå til ansvar for brugen
  3. Nogen tænker tanken, men ved ikke helt hvordan eller tror det er meget svært
  4. Virksomheden ser det erfaringsbaseret som en kalkuleret risiko, at nogle produkter fejler
  5. Virksomheden har en erklæret strategi om at leve farligt, skide på risiko og bare tage skraldet når det nogengange rammer virkeligheden

Hvad tror du?

Mange gange er det enkeltpersoner, tilfældigheder eller lokale erfaringer, der i organisationen styrer kvalificeringen af koncepter og design. Sådan blev jeg selv ansat i mit nuværende job, tak for fremsynet, skal jeg hilse og sige. Men derfra kan der være langt til den formelle og strategisk funderede tilgang i organisationen.

Fra nu af synes jeg virksomhederne skulle tisse en lille smule, hvorefter jeg kan hjælpe med at kvalificere hvor store forfrysningerne i skridtet bliver. Så kan man lettere, på dette tidlige tidspunkt, tage stilling til om man vil tisse mere, eller vente lidt og prøve igen. Måske kan man så nå nogenlunde tørskoet hjem på lokum.