Posts Tagged ‘usabilitykriterier’

Sig CISU-R til dit Projekt-ür (bedre titel søges…)

onsdag, maj 20th, 2009

Jeg har tidligere skrevet om ressourcer (dokumenter) til usability-kriterier. Mere præcist har jeg henvist til Common Industry Specification for Usability – Requirements – eller CISU-R. Ganske fortinligt dokument viser det sig (ved granskning). Faktisk understøtter det en af mine kæpheste (eller darlings (don’t kill it!)), nemlig det at opstille usability-mål for det projekt eller produkt man arbejder med. Idéen er helt rationel og logisk: Hvis man ikke sætter et mål for hvor brugbart noget er, så kan man heller ikke vurdere om man har opnået det niveau.

Jeg har gjort mig en del tanker og etableret mig en forståelse omkring brugen af usability-kriterier og -mål. En forståelse jeg så prædker, primært på IT-Universitetet: På samme måde som de fleste af mine andre mentale modeller, så ender formidlingen ofte i noget tre-punkts-form. Usability-kriterierne har jeg passet ind i en model med: Brugssituation (brugere, mål, brugskontekst), Usabilitymål (kvalitet) og Produkt (adgang til ressourcer og kompetencer). Den opstilling synes jeg er frugtbar. Grunden til, at jeg nævner den her er, at CISU-R præsenterer en anden og tilsvarende tre-punkts-liste, som på mange måder er relateret. I den indgår: Context of Use, Performance and Satisfaction Criteria og Test Method and Context for Test. De to opstillinger vil lidt det samme, jeg har blot taget teknologien mere direkte med, mens CISU-R holder lidt mere fast i sammenhængen mellem kriterier og test til vudering af deres opnåelse.

CISU-R er en ramme, en mængde informationer der skal tilvejebringes, en bunke beslutninger der skal tages. Dertil er dokumentet fyldt med eksempler og skabeloner, så det er også ret handlingsanvisende.

Uanset. Jeg synes CISU-R er superfedt, fordi det også passer ind i en problematik jeg gerne arbejder med: Hvad er det der mangler i udviklingsprojekter, for at sikre, at der bliver arbejdet seriøst, professionelt og kompetent med usability. Svaret ligger i CISU-R. Og det er: Specificering af usabilitykrav!

Det er ikke krav til brugergrænsefladen. Det er ikke funktionelle krav til interaktion (der måske, måske ikke er brugervenlig). Nej, det er specifikke usabilitykrav, som understøtter og komplimenterer de øvrige funktionelle, processuelle og kvalitetsorienterede krav.

Det er såre simpelt. I kan ikke arbejde med usability, hvis ikke I stiller krav til det. Det giver ikke mening at slås om ressourcer, testmetoder eller udviklingsproces, hvis ikke der er enighed om, at der skal opnås en bestemt kvalitet i brugen af produktet. Den kvalitet fordrer processen, metoderne og behovet for kompetencer – eller skulle det i bedste fald.

Jeg arbejder selv til daglig i en virksomhed som ikke direkte stiller krav til usability. Der stilles mange andre krav, hvoraf flere er relaterede. Men også derfor er arbejdsprocessen omkring håndtering af usability ikke fastlagt. Den er beskrevet, men bliver – som mange mange andre steder – hånderet lidt lemfældigt (og det er pænt sagt).

Det lækre ved CISU-R, er at den tager opgaven meget alvorligt, hvilket jeg også tror er måden gøre det på, i den moderne, dokumentations-fikserede, modenheds- og certificerings-fokuserede, styringsliderlige softwareudviklings-verden. Der henvises til ISO-standarder i flæng og det beskrives hvordan CISU-R passer ind i alle mulige seriøse  og gennemdokumenterede proces- og metode-beskrivelser.

Men igen. Kunsten er at få etableret usabilitymål i den organisation man indgår i. Som en del af den fælles strategi, som et eksplicit kvalitetsniveau produktet skal opnå.

Tilbage er kun at argumentere for værdien af denne proces (i rigtige penge). Det findes der med garanti også et godt, praksis-orienteret svar på derude…

Lad os komme igang med at specificere vore usability-krav.

Ohür

Ressourcer omkring usability-kriterier

fredag, februar 20th, 2009

To ressourcer som jeg gerne vil henvise til:

1) UXmatters.com – Har spalten AskUX, hvor man kan stille nogle UX-specialister spørgsmål om hvad-som-helst indenfor faget. Jeg spurgte hvordan jeg kommer igang med at skrive metriske og målbare ikke-funktionelle kvalitetskrav til usability, for det produkt til sociale ydelser, som jeg arbejder på til dagligt. Svaret er meget fornuftigt.

2) I det svar kan man finde link til NIST, hvor der kan hentes en rapport om Common Industry Specification for Usability–Requirements(CISU-R). Dem har jeg ikke kigget grundigere på endnu, men titlen ser absolut lovende ud.

Ok, tænker du, det har ikke så meget med web at gøre (for langt de fleste arbejder da alligevel med web nuomdags), men det har det så alligevel. Nemlig den relevans, at alt for mange, ikke har nogle retning i deres arbejde med usability. Retning i form at klare visioner, strategier eller blot nogle konkrete mål, som kan opnås igennem et undersøgelsesdesign og som skaber værdi i forhold til virksomhedens forretningsmål. Så man kan sikkert skæve til hvordan det gøres indenfor software-udvikling og så tilpasse til web-brug.

Det foreslår jeg, fordi jeg kan høre web-folket slå sig i tøjret, når de ser hårde, metriske, målbare krav beskrevet, som de kan være beskrevet i nogle kravspecifikationer. Det kan blandt andet være, fordi webfolkets arbejdsproces, er langt mere konstant eller vedvarende, men jeg har alligevel fornemmelsen af, at der ofte mangler lidt retning og fokus i arbejdet med fx usability i det miljø.

Den største udfordring har vi dog alle til fælles. Det er et stort og svært stykke arbejde at gennemføre analyse og design af sådanne usability-krav og at sikre deres konkrete brug. Men ligesom alt andet i den sammenhæng, så er det et valg man har, hvis man vil opnå en bestemt kvalitet. De fleste vælger det fra, fordi de ikke har kompetencen, opbakningen eller ressourcerne, men så er deres (og mine) trængsler, til dels selvforskyldt.

Jeg hører gerne fra erfaringer på det område.

Olpu.

Designprincipper

mandag, oktober 13th, 2008

Like love, great design requires no explanation.

Sådan afslutter Microsoft deres mission statement på siden www.microsoft.com/design. En flot men ikke så særligt overskueligt afsnit, hvor det er sævrt at finde helt konkrete beskrivelser af hvad Microsoft gør eller vil.

This is easier said than done.

-Siger Microsoft om hvordan de vil skabe magi og ånd i deres produkter. Ja, det skal nok passe, men I kunne da godt prøve.

I den modsatte ende af skalaen (jeg kommer nok med en skala længere nede i teksten), kan man placere IBM’s beskrivelse af deres designprincipper, som nærmest er nogle heuristikker. De kunne være taget fra en almindelig interface-designbog og har slet ikke det samme højtidelige præg som Googles (se tidligere indlæg), selvom der er en del overlap. Faktisk har IBM lagt hele deres deres beskrivelse af User-centered design på nettet, sådan at beskrivelsen både kan bruges som intern vejledning og som indsigt (læs: Reklame) til omverdenen.

Ok, der er forskel på designprincipper og så på beskrivelser af bruger-centreret design – og så alligevel, nu om dage vil mange gerne sætte lighedstegn mellem de to.

På samme måde som SAP – så fik vi også lige rundet de tre største software-virksomheder i verden. Ikke ikke et dumt sted at starte.  For øvrigt har jeg tidligere skrevet om usability-kriterier og glædeligt er det da også at SAP beskriver deres UDC-proces med:

UCD results in more usable and satisfying systems, making SAP software more effective, efficient, easy to learn, pleasant to use, and predictable

Så kan man til gengæld også høre, at usability-folket i SAP måske også selv kæmper med ledelsens erkendelse eller prioritering af usability:

 - in essence, a high-quality user experience, contributing to high-quality products, and ultimately, more sales, market share, and revenue for SAP.

Man kan bemærke at virksomhedens navn indgår hos SAP, ligesom den gør hos Google, mens IBM’s meget omfattende beskrivelser af design, slet ikke indeholder noget med IBM eller “IBM vil”. (Rettelse: Det gør der faktisk, få steder og det er faktisk spændende, men stadig alt for lidt). Spørgsmålet er om det er implicit eller netop understreger at, det mest er tale om formålserklæringer. På den anden side, hvorfor skrive det, hvis det ikke er noget man selv mener er “rigtigste”.

De fleste virksomheder – særligt når de laver software (ikke-web), tåler faktisk ikke at man graver for meget i hvornår design-principper og UCD-processert reelt er afgørende for prioritering af ressourcer i udviklingsprocessen. I de fleste virksomheder er det andre faktorer der sætter dagsordenen, men det er jo heller ikke usabilityfolk der sidder i alle ledelseslagene.

Uanset, så er der masser af inspiration at hente. Ingen undskyldning her for ikke at have sine egne usability-kriterier, sine egne design-principper og mission statement i den organisation man arbejder i. Man kan sådan set bare låne IBM’s eller SAP’s. De bliver ikke meget bedre. Problemet er mere at implementeret dem. Det er jo også derfor de ligger online for alle at læse. De er ikke noget i sig selv. De skal operationaliseres. Samme banale erfaring gør sig gældende når jeg underviser i usability. Fortæl os ikke hvad en kortsortering er – vis og det og lad os prøve det – det er grundlæggende tilbagemeldingen.

Her får jeg lyst til at skrive om Usability Maturity Model – som netop kigger på hvad “best practice” eller bedste praksis, er. Et godt udtryk, fordi der deri ligger, at det ikke handler om hvad man vil, men hvad man gør.

Den må vi vende tilbage til – den er god at spille spørgsmål med.

Olhe